Krigen i Irak var for Danmark præget af skandaler, kontroverser og et tvivlsomt grundlag for at deltage

Danmarks bidrag til krigen i Irak markerede ikke bare et skifte i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skabte også konflikter.

Artiklens øverste billede
Danske soldater var til stede i Irak fra 2003-2007. I alt kostede krigen otte danske soldater livet. Foto: Thomas Borberg/Politiken.

Når USA til nytår trækker alle kamptropper ud af Irak, er det begyndelsen på enden for en militær tilstedeværelse, som fra dansk side har været præget af voldsomme kontroverser, kritik og skandaler.

Danmark var efter beslutning fra et snævert flertal i Folketinget en del af den mindre koalition, som anført af USA i marts-juni 2003 indledte en invasion af Irak – en beslutning, der efterfølgende er blevet beskrevet som et nybrud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, da den markerede et opgør med en dansk krigsdeltagelse, der indtil da havde været præget af fredsbevarende operationer.

Invasionen beroede på et argument om, at Iraks daværende leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med masseødelæggelsesvåben og hans stærke forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. Argumentet blev dog af mange set som svagt, hvorfor invasionen også foregik uden om FN.

Tvivlsomt grundlag

I alt var 9.605 danske soldater udstationeret i Irak i perioden 2003-2011, bl.a. med den opgave at patruljere bestemte områder, søge efter våben, foretage genopbygningsopgaver og hjælpe irakiske sikkerhedsstyrker.

Da danske kampstyrker i 2007 forlod Irak, havde krigen kostet otte af dem livet.

Siden har den danske ageren under krigen været omdiskuteret, ligesom der er blevet sået tvivl om grundlaget for deltagelsen. Blandt andet i 2019, da en rapport slog fast, at regeringen under Anders Fogh Rasmussen (V) havde tilbageholdt oplysninger for Folketinget og desuden »strammet« informationer om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, så Folketinget fik et »ufuldstændigt billede af situationen«.

Senere har interne rapporter også vist, at man – til trods for at danske soldater tilbage i september 2006 var vidne til overgreb mod afghanske fanger begået af britiske soldater – indgik en aftale med Storbritannien om, at danske styrker kunne overdrage fanger til britiske styrker.

I dag har Danmark et militært bidrag til to forskellige Nato-missioner, der opererer i Irak – et bidrag, der tæller op imod 140 danske soldater samt et helikopterbidrag på 70 soldater.

Desuden har Danmark siden december ledet den ene af missionerne, rådgivningsmissionen Nato Mission Iraq, hvis opgave er at rådgive irakiske styrker, ligesom Danmark også bidrager med operatører og statsbidrag til Nato-missionen Operation Inherent Resolve, der bl.a. har bekæmpet Islamisk Stat i Irak.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.