Influencers i Norge skal fremover deklarere redigerede billeder

De norske influencere skal fremover fortælle deres følgere, hvis de har redigeret deres kroppe på billeder på sociale medier. Det står klart efter vedtagelsen af ny norsk lov. SF ønsker en lignende ordning herhjemme.

Artiklens øverste billede
Den danske Influencer Melissa Bentsen med 150.000 følgere på Instagram, har oprettet to profiler for at være mere gennemsigtig med måden hun bruger billedredigering. På den ene viser hun glansbilledet, på den anden tager hun sine følgere med bag om. Fremover er hendes norske kolleger ifølge en ny lov påkrævet at deklarere, om billedet er redigeret eller ej. Arkivfoto: Stine Bidstrup.

Slanke taljer, store biceps og flade maver er i høj kurs blandt mange influencere på sociale medier, og i nogle tilfælde er behovet for at se perfekt ud for sine følgere så stort, at influencere forvrænger virkeligheden ved at redigere deres kroppe på billederne.

Fremover skal influencere i Norge tydeligt deklarere over for deres følgere, hvis læberne, brysterne eller maven har ændret form i redigeringsprocessen.

Det står klart, efter det norske storting i sidste måned gennemførte en lov om, at influencere skal markere deres opslag på sociale medier, hvis de har ændret kropsform, størrelse eller hud ved retouchering eller anden redigering.

Lovændringen vil gælde for norske influencere når de slår sponsorerede indslag op på de sociale platforme Instagram, TikTok, Snapchat, Twitter og Facebook, og gælder også for mode- og reklamebranchen.

Lovændringen, som første gang blev fremlagt april, blev vedtaget den 2. juni i Stortinget med 72 stemmer for, 15 imod.

Den norske familieminister Kjell Ingolf Ropstad udtalte ved lejligheden ifølge VG, at man har vedtaget loven for at gøre op med det ’kropspres’, der findes blandt unge.

»Vi ved, at mange, især børn og unge, føler et kropspres og kæmper med selvtilliden. De får uopnåelige idealer via sociale medier og tv. Det konstante pres er vi stærkt optagede af«, sagde han.

De norske politikere har ifølge lovforslagsdokumentet søgt inspiration hos andre nationer, der tidligere har indført lignende tiltag.

Som det første land i verden vedtog Israel i 2012 en lov, som kræver at billeder, som er retoucherede for at modellerne ser slankere ud, skal deklareres med en advarsel der dækker mindst syv procent af billedet.

I Frankrig vedtog man i oktober 2017 en lov, der kræver, at retourcherede billeder af modeller skal deklareres med mærkningen ’Photographie retouchée’. Brud på loven kan medføre bøder på 30% af produktionsprisen af reklamen op til et maksimumbeløb på 280.000 kr og op til seks måneders fængsel.

I Danmark findes der endnu ikke en lignende lov, men emnet har tidligere været på tale. I maj fremsatte SF et forslag om en frivillig mærkningsordning.

SF’ retsordfører, Karina Lorentzen, som står bag forslaget, fornemmer, at der stadig er bred politisk opbakning om en lignende mærkningsordning i Danmark, men at der mangler at blive slået søm i en fælles politisk beretning.

Karina Lorentzen mener, at den bedste løsning vil være en frivillig mærkningsordning, som influencere kan bruge til at deklarere at deres billeder ikke er retoucherede, frem for den norske model.

»Hvis man fremhæver det, der ikke er retoucheret, får man en anden effekt end hvis man skal sætte et mærkat på alt det, der er redigeret. Jeg tror også, at den politiske modstand vil være mindre i forhold til en frivillig mærkningsordning frem for noget, der er påtvunget,«, siger Karina Lorentzen, og tilføjer:

»Det er vigtigt, at vi kommer videre med det her, fordi vi har en generation af unge, som trives dårligt, og nogle af dem peger på, at retouchering af billeder og uvirkelige rollemodeller er en del af det, fordi de lever i en perfekthedskultur. Derfor mener vi, at der er brug for at skabe en mere positiv kropskultur, og det kan man gøre ved at pege på det, der er det almindelige,« siger hun.

Børne- og Undervisningsministeriet henviste tilbage i januar over for Jyllands-Posten til, at regeringen har nedsat to arbejdsgrupper på området, som skal fremlægge sine konklusioner i løbet af 2021, inden børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil se på konkrete løsninger i forhold til billedredigering.

Jyllands-Posten har gennem et spørgeskema været i kontakt med 120 danske influencere, der alle har tilknytning til et af de 13 største influencerbureauer i Danmark.

Over halvdelen af dem svarer, at de ”altid” eller “ofte” bruger et eller flere billedredigeringsværktøjer til at redigere deres eget eller andres udseende på billeder, inden de poster dem på sociale medier.

Samtidig svarer knap halvdelen, at de har brugt billedredigeringsapps eller -filtre til f.eks. at udglatte deres hud, fjerne rynker, strækmærker eller rande under øjnene, inden de delte et billede med deres følgere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.