Rusland dropper Den Internationale Rumstation (ISS) - vil bygge sin egen
Rusland er gået i gang med at bygge sin egen rumstation og vil forlade den eksisterende, som man deler med bl.a. USA og Europa.
Fra 2025 vil Rusland ikke længere være en del af Den Internationale Rumstation (ISS), der siden 1998 har været i kredsløb 420 kilometer over jordens overflade.
Det er dog ikke fordi, russerne er på vej til at forlade rummet. Langt fra.
Man er i stedet gået i gang med at bygge elementer til at få sin helt egen rumstation.
»Arbejdet med det første basismodul af Ruslands nye station er allerede i gang. Energia Rocket and Space Corporation har fået til opgave at forberede det til opsendelse til kredsløb i 2025,« udtalte lederen af den russiske rumfartsorganisation Roskosmos, Dmitry Rogozin, tirsdag.
Hvis du vil gøre det godt, så gør det selv.
På det tidspunkt blev arbejdet begrundet med en tiltagende forringet tilstand af det russiske modul på ISS, og det var ifølge Dmitry Rogozin kun »en overvejelse« at trække sig helt fra stationen.
Allerede onsdag fulgte han dog op med meddelelsen om, at man er gået i gang med at tale med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa om, at de skal overtage ansvaret for den russiske del af ISS i 2025.
»Vi begynder på forhandlinger med vores partnere i Nasa. De forhandlinger bliver formaliseret nu, og det betyder ikke, at stationen bliver skrottet og dumpet i havet straks efter 2025. Vi kommer blot til at overdrage ansvaret for vores modul til partnerne. Enten det eller også vil vi udføre det nødvendige arbejde for at drive stationen på kommerciel basis i stedet for over vores budget,« lyder det nu fra Rogozin.
På trods af ønsket om at træde ud af ISS allerede i 2025 og opsende de første nye moduler samme år, bliver 2030 nævnt som året, hvor den nye russiske station vil kunne tages i brug - der mangler dog ifølge Roskosmos selv også en sidste godkendelse fra præsident Vladimir Putin til den nye station.
USA og Rusland var fælles om at etablere de første moduler af ISS i 1998. Det fulgte i halen på årtiers kamp mellem USA og det daværende Sovjetunionen om at være først og størst i rummet. Sovjetunionen vandt kampen om at sende en person i rummet først med Jurij Gagarin i 1961, inden USA siden fik overtaget med Apollo-programmet, der lykkedes med bemandede missioner til månen.
Siden ISS først blev taget i brug er stationen løbende udvidet og har også fået moduler, som henholdsvis Canada, Japan og det fælles europæiske rumprogram ESA står for driften af.
I den forgangne uge markerede Rusland 60-året for Gagarins tur i rummet. I en tale på dagen udtalte Ruslands præsident Vladimir Putin ifølge Financial Times, at Rusland »for alvor skal bevare sin status som en af de ledende magter i rummet.«
Den udtalelse fik en ekstra dimension, da Roskosmos’ Dmitry Rogozin ifølge Reuters onsdag forklarede, at andre landes astronauter måske kan besøge en ny russisk station, men at »stationen skal være national ... Hvis du vil gøre det godt, så gør det selv.«
Efter mange års samarbejde om ISS, som er fortsat på trods af et anstrengt forhold mellem USA og Rusland nede på jorden, er Rusland begyndt at søge mod Kina som partner i rummet.
Det blev cementeret, da de to lande i marts offentliggjorde, at de sammen vil bygge en måne-rumstation, der skal bestå af »et kompleks af eksperimentelle forskningsfaciliteter på Månens overflade eller i kredsløb om Månen.«