Er der nogen, der kan redde julen?
Der er stor bekymring i Storbritannien over, om julen overhovedet bliver til noget.
Jeg kom til at tænke på, om vi ufrivilligt er med i en julekalender eller ”Et juleeventyr” af Charles Dickens.
Der, hvor vi i en måneds tid skal vi så grueligt meget igennem, onde kræfter gør alt for at forhindre højtiden, men det hele ender godt.
Efter et længere tilløb blev hele England stort set lukket ned for ti dage siden. Nu er anbefalingen, at vi skal blive hjemme, pubber, restauranter, fitnesscenteret og langt de fleste butikker er lukket, og en person må kun mødes med en anden person fra en anden husholdning udenfor, f.eks. i en park.
Vi har undret os over, at så mange her i landet tilsyneladende ser sikring af julen som næsten vigtigere end at få styr på pandemien og de tusindvis af smittede og døde.
Briterne tager langt hen ad vejen pandemien alvorligt, og mange følger de retningslinjer, som regeringen udsteder. Men skal man tro de store aviser, er der også noget andet – og ganske alvorligt for mange – på spil: Julen er i fare.
Da forårets restriktioner blev ophævet i juli, kunne en af tabloidaviserne glædesstrålende på forsiden juble over, at »julen er reddet«, men i takt med at coronavirussen igen har fået tag i Storbritannien, har overskrifterne hen over efteråret haft et mere og mere bekymret skær: »Hvad nu med julen?« eller »Julen kan stadig nå at blive reddet«, eller som DailyMail kalder coronanedlukningen: »Operation red julen«.
Londons berømte juleudsmykning er ellers sat op på de store indkøbsgader, der er belysning i træerne mange steder, og det pyntede juletræ blev allerede for et par uger siden stillet op på det turistfyldte og berømte Camden Market. Og englænderne elsker at mødes, gerne på pubber, i november og december for at ønske hinanden en glædelig jul.
I vores lille familie holder vi meget af julen med alt, hvad der hører til af familiesammenkomster, hygge, gaver, salmesang og kirkegang. Men vi har undret os over, at så mange her i landet tilsyneladende ser sikring af julen som næsten vigtigere end at få styr på pandemien og de tusindvis af smittede og døde.
Over en pint spurgte jeg to gode, veluddannede venner – den ene er topembedsmand, den anden var for nylig direktør i en patientforening – om briterne virkelig mente det alvorligt, at julen var i fare. De kiggede forbløffet på mig, og den ene sagde bare:
»Ja,« som om at der overhovedet kan stilles spørgsmålstegn ved, at man skal have lov til at fejre højtiden.
Som i en anden julekalender venter alle nu på redningen. Og nogle har sammenlignet premierminister Boris Johnson med Scrooge i Dickens ”Et juleeventyr” – manden, der først er ligeglad med julen, men som til sidst bliver glad for den, og får det hele reddet.
Mange har dog overset en detalje, hvis julen bliver reddet.
Det bliver nemlig ikke ligetil at skaffe den traditionelle kalkun til julebordet. Forårets nedlukninger og de nuværende rejserestriktioner har fået British Poultry Council til at advare om, at der ikke er – udenlandsk – arbejdskraft nok til at få slagtet og sendt kalkuner ud i supermarkederne. Så man kan forvente en stor mangel på julemaden.
Det er ikke nemt.