Støj på linjen i Budapest

BERLIN

Den er blevet ændret. Den er blevet tildelt dem i sidste øjeblik. Men nu ser det ud til, at den ungarske radiostation Klubrádió en gang for alle mister sin sendefrekvens – 92.9 megahertz – og dermed mulighed for at sende radio ud til borgerne i Budapest og omegn.

Siden det nationalkonservative Fidesz-parti kom til magten i 2010 og satte sig på to tredjedele af sæderne i parlamentet, har Klubrádió igen og igen måttet kæmpe for sin plads i æteren, der ifølge dens egne tal hver dag tiltrækker 100.000-200.000 lyttere.

Nu har det ungarske medieråd meddelt, at det 19 år gamle medium den 14. februar 2021 ikke får sendetilladelsen fornyet. Årsagen er, at radioen har overtrådt loven flere gange. Men det afviser nyhedschef Mihály Hardy. Radioens største »forbrydelser«, hævder han, er, at det har indsendt opgørelser over, hvor meget musik og hvor meget snak der var i radioen til det offentlige, et par dage for sent.

I stedet, mener han, drejer det sig om politik – Klubrádió selv går for at være centrumvenstre-orienteret og et oppositionsmedium:

»Medierådet består kun af regeringsvenlige personer,« lyder det fra Mihály Hardy, der ikke regner med at have en chance i næste udbudsrunde.

Uforståeligt træk

Helt så overbevist om medierådets motiver er Agnes Urban, medieekspert og professor ved Corvinus Universitet i Budapest, som selv har været opstillet til medierådet, ikke.

»Rationelt set troede jeg, at Fidesz ville være smart nok til at lade Klubrádió være. Den når ikke ud til ret mange, og politisk set er den ikke specielt farlig for Fidesz,« siger hun.

I stedet, påpeger hun, ville hun have forventet, at regeringen ligesom under kommunismen ville tillade mindre medier at kritisere dens politik, fordi det kunne være en slags bevis på, at kritik er tilladt.

Sikkert er det, at sagen føjer sig til en række eksempler på ungarske aviser og hjemmesider, som er blevet sat under alvorligt pres af myndighederne eller af investorer tæt på regeringen.

I juli sagde over 50 journalister på landets førende nyhedsmedium, nyhedsportalen Index, op. Det skete, fordi mediets chefredaktør, Szabolc Dull, blev fyret af den Orban-nære forretningsmand Miklos Vaszily, der siden april har ejet 50 pct. af virksomhedens streaming- og annonceaktiviteter. Før da lukkede avisen Népszabadság, mens den engang velansete avis Magyar Nemzet er blevet til en slags talerør for regeringen.

En af de klassiske metoder til at lægge pres på medierne går via annoncerne. Faktisk risikerer regeringskritiske medier at miste ikke kun offentlige reklamekroner, men også de private. Private investorer, som samarbejder med den offentlige sektor, kan ifølge kritikere risikere at gå glip af kontrakter, der bliver sendt i udbud – hvis de med deres reklamer støtter kritiske røster.

»Der er en klar intention om at ødelægge de resterende uafhængige medier i Ungarn«, mener Agnes Urban.

Kigger man ud over det ungarske medielandskab i dag, er der næsten ingen større uafhængige medier tilbage. Der er dog en undtagelse, forklarer Urban, nemlig tv-kanalen RTL, som tilhører RTL-gruppen, der hovedsagligt ejes af den tyske multinationale konglomerat Bertelsmann.

»Det er den sidste nyhedskilde, der har et stort publikum, over 1 mio. om vinteren, og som er uafhængig af regeringen.«

Rollen som uafhængigt medie er dog ikke, hvad RTL går efter – dets primære formål er underholdning.

Derfor er det da heller ikke sikkert, at RTL vil fortsætte i sin nuværende form i Ungarn, vurderer Agnes Urban:

»De tænker som forretningsfolk, ikke som politikere. Hvis de bliver tilbudt den rette pris, er jeg sikker på, at Bertelsmann ville være klar til at sælge det ungarske RTL.«