Bartenderen var smittet med corona, men skifesten fortsatte i Ischgl

Det populære skisportssted Ischgl i Tyrol har 1.600 faste indbyggere og ca. 1 mio. overnattende skiturister hver vinter. Ikke mindst herfra har coronavirussen bredt sig ud over Europa.

139 danske coronaramte har taget smitten med hjem fra Østrig. »Størstedelen« af dem blev ifølge Statens Serum Institut smittet i Ischgl.

Sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande retter en skarp kritik mod delstaten Tyrols alt for tilbagelænede reaktion, da den første coronamistanke meldte sig.

Det var Islands sundhedsmyndigheder, der første gang slog alarm om Ischgl-området. En håndfuld islandske skiturister vendte hjem til Reykjavik med samme fly og viste sig alle coronasmittet. Island udnævnte som det første land Ischgl til risikoområde. Det skete den 5. marts.

Men end ikke da det kom frem, at bartenderen på den senere så berømte afterskibar i Ischgl, Kitzloch, var testet positiv, og der i øvrigt også var andre rapporter om smittede fra Ischgl, blev den lukrative skiturisme lukket ned.

Partystemningen fik lov at køre en hel uge – frem til den 13. marts. Først denne dag blev hele Paznaun-dalen, hvor Ischgl ligger, sat i karantæne, og alle gæster beordret til at rejse hjem.

Fløjter gik på omgang

Jyllands-Posten rapporterede allerede dagen før nedlukningen, den 12. marts, om Kitzloch, hvor glade skiturister gav den gas. Den coronasmittede bartender spillede en hovedrolle:

»På Kitzloch blev der bestilt mange shots ad gangen (…). Det kunne være 100 eller 200, og når tjeneren skulle ned og aflevere dem ved et bord, fløjtede han hele vejen for at få fri passage.

Fløjterne gik på rundtur blandt gæsterne – de seks danskere lod dem dog passere, baren var fugtig og varm, og musikken så høj, at al samtale foregik ved at råbe hinanden i hovedet.

Med andre ord: Festlighederne på Kitzloch stod i skarp kontrast til alle gode råd om afstand og håndsprit.«

Lifterne kørte videre

Den internationale kritik handler om, at myndighederne i Tyrol og Ischgl for længe bøjede sig for turistbranchen og lod skilifterne køre.

I et interview med nyhedsmagasinet Der Spiegel afviser borgmesteren i Ischgl, Werner Kurz, kategorisk, at det er tilfældet.

»Vi reagerede, så snart vi fandt ud af, at der var noget galt,« siger han.

Den politiske chef for delstaten Tyrols sundhedsmyndigheder, Bernhard Tilg, sagde tidligere på ugen til tv-stationen ORF: »Myndighederne har gjort alt helt rigtigt.«

Men på baggrund af oplysninger i tyske og østrigske medier kan der stykkes et kronologisk forløb sammen. Det vidner om, at virussen trods myndighedernes forsikringer har haft god tid til at få fat i skiturister i Ischgl-området.

Den 29. februar: På et Icelandair-fly fra München, der lander i Reykjavik, får 15 islandske skiturister konstateret coronavirus. De kom alle fra Ischgl.

Den 5. marts: De islandske sundhedsmyndigheder klassificerer Ischgl-området som et risikoområde. Island placerer dermed Ischgl på samme smitteniveau som Iran, Sydkorea og den kinesiske storby Wuhan, hvor coronavirussen brød ud. Alle 15 skiturister fra Ischgl sættes i karantæne. Deres navne oversendes til de tyrolske myndigheder. De retter en første henvendelse til lokale turistmyndigheder i Ischgl.

Den 7. marts: Ischgl melder om første coronatilfælde. Det drejer sig om en tysker, ansat som bartender på afterskibaren Kitzloch. Han menes smittet af en ukendt gæst.

Den 8. marts: »Fra et medicinsk perspektiv er det meget lidt sandsynligt, at turister er blevet smittet i Tyrol,« udtaler direktøren for Tyrols sundhedsmyndigheder, Franz Katzgraber, til flere lokale medier om smittetilfældet på Kitzloch.

Den 9. marts: Flere medier skriver, at Kitzloch-bartenderen har smittet mindst 15 mennesker med coronavirus.

Den 10. marts: Kitzloch bliver lukket af de tyrolske myndigheder. Det samme gør andre barer og kroer. Men der indføres ingen karantæne for Ischgl. Først fire dage senere indrykkes en melding på Kitzlochs hjemmeside om coronaudbruddet.

Den 12. marts: Skisæsonen erklæres officielt lukket i Tyrol. Men endnu i tre døgn kører mange lifter stadig, og mange turister står stadig på ski.

Den 13. marts: Forbundsregeringen i Wien erklærer Ischgl og Paznaun-dalen i Tyrol for risikoområde og indfører karantæne. Tyskland erklærer hele Tyrol for risikoområde. Alle skiturister skal rejse hjem. De forpligter sig til at tage direkte hjem i karantæne og skal underskrive en tro og love-erklæring. Den bliver dog ikke kontrolleret af de lokale myndigheder før afrejsen.

Den 14. marts: Nogle af dem, der er på vej hjem – ifølge tv-stationen ORF måske op mod 100 – tager ind på hoteller i bl.a. storbyen Innsbruck, fordi de ikke kan komme videre allerede samme dag.

Den 15. marts: Først om aftenen denne dag indstilles den sidste skilift. Der dukker billeder op på de sociale medier, der viser hundredvis af turister, der dagen igennem klumper sig sammen i solskinnet på restauranternes udendørs terrasser. Østrigs økonomiminister, Margarete Schramböck, kritiserer offentligt, at lifterne ikke blev indstillet før.

I en ledende artikel skriver den store østrigske avis Der Standard: »Grådighed har været stærkere end ansvaret for indbyggernes og gæsternes sundhed. Man ville lige have en sidste stærk turistuge med.«

Kilder: Süddeutsche Zeitung, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Der Spiegel, ORF, Der Standard.