Sydkorea har bremset smitten - læs her, hvad de gør

I flere asiatiske lande tackler man coronavirussen helt anderledes end i Danmark.

Artiklens øverste billede
Indbyggerne i Sydkorea har været godt forberedt på, hvad de skulle gøre for at undgå smitte. Foto: Marcos Moreno/AFP

Noget tyder på, at et land som Sydkorea har fat i den lange ende, når det gælder effektive midler til at dæmme op for coronavirussens udbredelse. Landets kurve over antal smittede er nemlig fladet ud.

Sydkorea oplevede sit første dødsfald som følge af smitten den 20. februar. Siden er godt 8.400 blevet smittet, og dermed ligger landet stadig i top fem i verden sammen med lande som Kina, Italien, Iran og Spanien. Men bag tallet gemmer sig den kendsgerning, at smittespredningen er bremset voldsomt op på det seneste i Sydkorea.

Mens der den 3. marts blev rapporteret om 851 nye smittede, blev der den 16. marts meldt om 74 nye smittede. Succesen skyldes blandt andet, at de sydkoreanske myndigheder tester ca. 10.000 personer om dagen. Det skriver Washington Post.

Sydkorea er ikke et totalitært styre, men det er meget topstyret. Man går hårdere til værks.

Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet

Udover massetestning er "hemmeligheden" bag Sydkoreas succes en udbredt og kontroversiel indsamling af data om befolkningen.

Myndighederne indsamler massive mængder af data om de smittede. Man bruger gps-data fra mobiltelefoner, data fra overvågningskameraer og kreditkorttransaktioner til at spore de coronasmittedes færden. Informationerne bliver lagt ud på hjemmesider og brugt til at sende sms-advarsler ud til borgerne om, hvor der er smittefare i deres område, skriver Berlingske.

Desuden har bitre erfaringer fra tidligere epidemier som sars, svineinfluenza og mers ifølge epidemiolog Roy Andersen fra Imperial College i London givet befolkningerne i asiatiske lande som Sydkorea, Taiwan, Hongkong og Singapore en effektiv tilgang til virussen. De har så at sige været godt forberedt.

»Indbyggerne reagerede meget anderledes end europæerne. De havde oplevet sars i 2003, så de vidste, hvad der var behov for. De holdt sig fra restauranter og offentlige begivenheder. De tog ansigtsmasker på,« siger han til The Guardian.

 

Med massetestningen af indbyggere med sygdomssymptomer lever sydkoreanerne 100 pct. op til anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

»Vi kan ikke stoppe denne pandemi, hvis vi ikke ved, hvem der er smittet. Vi har et simpelt budskab til alle lande: test, test, test. Test alle mistænkte tilfælde,« har det således lydt fra generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Viser du symptomer i Sydkorea, skal du kontakte din læge, som så vurderer, om du har brug for at blive testet. Derfor er 240.000 mennesker indtil videre blevet testet. Derudover producerer Sydkorea testudstyr nok til, at man kan teste yderligere 250.000 personer – om ugen.

Det står som bekendt i skærende kontrast til strategien i Danmark, hvor man har valgt kun at teste de personer, der har de mest alvorlige symptomer. I Danmark er knap 7.000 indtil videre blevet testet, og ifølge myndighedernes seneste melding tester man cirka 1.000 personer om dagen.

Men ifølge en dansk professor er der flere gode grunde til, at den sydkoreanske model ikke er taget i brug i Danmark.

Således siger professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til TV2.dk, at Danmark ikke har lige så tæt overvågning af sine borgere.

»Sydkorea er ikke et totalitært styre, men det er meget topstyret. Man går hårdere til værks. De kan sige, nu skal du i karantæne, og vi holder øje med din telefon og følger dig på gps. Det er ikke kontrolleret her på samme måde som i Sydkorea. Man kan ikke pege på en person og sige, du er smittet – gå hjem, og nu vil vi holde øje med alt, du laver.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.