Nye advarsler: Græske øer er »på bristepunktet« med 24.000 flygtninge og migranter

Hvad der helt præcist i sidste weekend fik en 15-årig afghansk flygtningedreng til at angribe tre jævnaldrende med en kniv i en flygtningelejr på Lesbos, er stadig uvist.

Men episoden har fået hjælpeorganisationer til på ny at advare om stigende frustration blandt de flygtninge og migranter, der lige nu opholder sig på den græske ø, hvor situationen i de seneste uger er spidset til.

Angrebet, som kostede én af drengene livet, fandt sted i et område af Moria-flygtningelejren, som er bygget til at huse mindreårige asylsøgere. Der er oprindeligt plads til 160 personer. Ifølge flere græske medier bor der i dag omkring 600.

Resten af lejren, som af ngo’er tidligere er blevet omtalt som »Grækenlands Guantanamo«, er ligeledes overfyldt, og det samme gør sig gældende for flygtningelejre på andre øer som Samos, Kios, Leros og Kos, hvor tusindvis af mennesker er tvunget til at leve, mens de får deres asylsag behandlet af de græske myndigheder.

Flere end 24.000 flygtninge og migranter opholder sig i øjeblikket på øerne i Det Ægæiske Hav ud mod Tyrkiet, viser de seneste officielle data. Det er det højeste antal i tre år, lyder det fra Norwegian Refugee Council (Flyktningerådet).

»Vores eksperter sammenligner de nuværende forhold med dem, som vi så i begyndelsen af krisen i 2015,« siger Benedicte Giæver, direktør for analyseenheden Norcap under det norske Flyktningerådet.

»Der er en kæmpestor mangel på plads, sundhedsfaciliteter og selv mad. Frustrationen blandt asylsøgerne er på bristepunktet. Folk er stuvet ind i store telte og bange for deres sikkerhed,« siger hun.

Bedre forhold til 84.000

Også FN’s børneorganisation, Unicef, har advaret om, at antallet af mindreårige asylsøgere på de græske øer har rundet over 1.100, det højeste antal siden starten af 2016.

Jyllands-Posten besøgte Lesbos i sommeren 2017, hvor forholdene for de tusindvis af strandede flygtninge og migranter også mødte stor kritik. Læs mere her:

Lesbos kom for alvor i verdens søgelys under den store flygtningekrise i 2015, hvor over 1 mio. flygtninge krydsede Europas grænser, herunder størstedelen via den lille græske ø. Da krisen var på sit højeste, ankom ca. 10.000 mennesker, primært syriske flygtninge, til de græske øer om dagen.

Siden starten af august er over 6.500 mennesker, primært afghanere og syrere, ankommet til øerne via søvejen fra Tyrkiet, viser tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. I nogle uger er der ankommet op mod tredobbelt så mange sammenlignet med samme periode sidste år.

Grækenlands premierminister, den konservative Kyriakos Mitsotakis, der blot har siddet på posten i knap to måneder, har allerede bebudet, at han vil arbejde for at forbedre forholdene for de i alt ca. 84.000 flygtninge og migranter, der lige nu befinder sig rundt i hele Grækenland.

Da han i den forgangne uge var på sin første store rundtur i Europa med besøg hos både Angela Merkel i Tyskland og Emmanuel Macron i Paris, var situation på de græske øer et af de store temaer.

Ifølge den græske avis Kathimerini opfordrede Merkel den græske premierminister til i større grad at håndhæve EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet.

Mens aftalen frem til nu overordnet set har været med til at sænke antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, drastisk, er der andre dele af aftalen, der langtfra virker optimalt set med europæiske øjne. Det drejer sig særligt om tilbagesendelsen af flygtninge og migranter fra Grækenland til Tyrkiet.

Meget få tilbagesendelser

Aftalen slår fast, at de mennesker, der trods den øgede tyrkiske grænsekontrol i dag når frem til Grækenland, uden videre kan returneres. Den meget træge sagsbehandling fra græske myndigheders side betyder dog, at dette ikke sker i praksis.

Færre end 1.900 mennesker er blevet sendt tilbage til Tyrkiet, siden aftalen trådte i kraft, viser den seneste opdatering fra UNHCR fra juli i år.

I alt venter 67.000 asylsøgere stadig på at få deres sag færdigbehandlet i Grækenland. Indtil nu har myndighederne kun været i stand til i gennemsnit at håndtere ca. 2.400 sager om måneden.

Tyrkiet er tidligere blevet anklaget for at bruge aftalen til at presse EU og lukke flygtninge og migranter ind i Grækenland efter behag.

Flere eksperter peger på, at de seneste måneders stigning i antallet af ankomster til de græske øer er en konkvens af det anspændte forhold mellem Grækenland og Tyrkiet. Senest er Grækenland og EU havnet i åben konfrontation med Tyrkiet om gasudvinding ved Cypern, hvilket i årevis har tynget det græsk-tyrkiske forhold.