Britisk jordskredsvalg med brexit-debattens yderfløje som vindere

Labour kun tredjestørst og konservative nede på en femteplads, mens de britiske vælgere søger mod partier med en klar brexit-linje.

Artiklens øverste billede
Nigel Farages Brexit-parti blev valgets store vinder. Foto: Hannah McKay/Reuters

LONDON

Det britiske valg til Europa-Parlamentet blev en stor sejr til de partier, der var gået til valg på en klar brexit-linje, det vil sige enten et hårdt ”no deal”-brexit eller en aflysning af brexit via en ny folkeafstemning.

Polariseringen kan gøre det sværere at finde en fælles brexit-løsning i Underhuset, og i begge de store partier vokser presset nu for at gå i retning af en mere kompromisløs brexit-linje.

Det konservative regeringsparti indkasserede det ringeste valgresultat, siden partiet blev stiftet og måtte se sig henvist til en ydmygende position som valgets femtestørste parti. Labour fik også et fuldkommen elendigt valg.

Begge de to store partiers ledere, hhv. Labour-formand Jeremy Corbyn og den snart afgåede Theresa May, har stået for en linje, hvor brexit gennemføres, men hvor der ikke skæres alt for mange bånd over til Europa. Det ville vælgerne ikke have.

I stedet gjorde de det nye Brexit Party under ledelse af Nigel Farage til valgets store vinder. Det fik 31,6 pct. af stemmerne og 28 mandater. Dertil kommer mulige mandater fra Skotland. Brexit-partiet går ind for et rent, hårdt brud med EU, og blev stiftet for kun seks uger siden.

Andenstørst blev Liberaldemokraterne, som gik frem til 20,3 pct. af stemmerne og fra bare 1 til hele 15 mandater. Partiet er imod brexit.

Labour fik en syngende lussing af vælgerne og gik ned til 14 pct. af stemmerne og fra 18 til 10 medlemmer af Europa-Parlamentet. Partiet har haft en noget indviklet brexit-politik, hvor det på den ene side har forhandlet om en brexit-kompromisaftale med den konservative premierminister, Theresa May, på den anden side i princippet har støttet en ny folkeafstemning med mulighed for at aflyse brexit.

Jeremy Corbyn er nu under stærkt forøget pres for at vælge side og gå fuldtonet ind for en ny folkeafstemning.

De Grønne fik et flot valg og øgede til 12 pct. af stemmerne og fra 3 til 7 mandater. Partiet vil også aflyse brexit.

Helt nede på femtepladsen finder man de britiske konservative, der ikke engang kunne få et tocifret antal stemmer. Partiet fik et historisk dårligt resultat ved seneste valg i 2014, da det bare fik 23 pct. af stemmerne og 19 mandater. Men det var intet at regne mod denne gang. Kun 9 pct. af stemmerne og bare 3 ud af de 73 britiske EP-mandater.

Det konservative parti er i gang med et opgør om, hvem der skal være partiets næste formand, efter Theresa May fredag bebudede sin afgang. Resultatet er en gave for de formandskandidater, der ønsker at dreje partiet i en hårdere retning. De kan pege på resultatet fra EP-valget og sige, at den nuværende, kompromissøgende kurs har været en katastrofe for partiet og sendt vælgerne i armene på Nigel Farage og hans Brexit Party.

Fhv. udenrigsminister og formandsfavorit Boris Johnson skriver i The Telegraph:

»Resultatet fra dette valg er klart: Hvis vi fortsætter sådan her, bliver vi fyret; bortvist fra vores job med at lede landet.«

Wales er normalt kerneland for Labour, der bl.a. har posten som førsteminister (en slags ”statsminister) i Wales. Men arbejderpartiet blev for første gang kun tredjestørst. Slået af både Brexit Party og af det walisiske nationalparti Plaid Cymru.

Labour blev i øvrigt også slået i en anden højborg, London, hvor Liberaldemokraterne blev størst.

I Skotland er resultatet ikke officielt offentliggjort endnu, men foreløbigt ser det ud til, at det skotske nationalparti (SNP), som vil have brexit aflyst, får et flot valg og henter 3 ud af de 6 skotske mandater, mens Brexit-partiet står til 1 og dermed kommer op på 29 i alt i Storbritannien. Liberaldemokraterne og de konservative skulle få et mandat hver.

I Nordirland er der tre mandater på spil. De er ikke optalt endnu, men kommer til at gå til særlige, nordirske partier.

Briterne stemte torsdag, dvs. dagen før Theresa Mays afgangstale, men resultaterne er først blevet talt op samtidig med de andre EU-landes.

Partiet UKIP, der blev størst i 2014, kom slet ikke ind denne gang. Det nye EU-positive parti, Change UK, som tidligere på året blev dannet af partihoppere fra Konservative og Labour var sået store chancer, men kom heller ikke ind.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.