Tag med på Klimarejsen 2019

Her får du et overblik over alle reportager og logbøger fra JP Explorers store klimaekspedition.

Artiklens øverste billede

Tag med på en klimarejse Jorden rundt 15 år efter

JP Explorer rejste i 2004 for første gang Jorden rundt for at rapportere om de klimaændringer, der allerede dengang påvirkede menneskers hverdag. Nu er vi afsted igen for at møde de mennesker, der har klimaændringerne inde på livet, og vi undersøger, hvad der er sket siden.
Jyllands-Postens medarbejdere besøgte fem kontinenter i 2004 på den første store klimaekspedition. Her på vej ud til det lille stillehavs-rige Tuvalu. Foto: Niels Hougaard

Danmark

I Kolding trives vinen i varmen – køerne lider i det ekstreme vejr

Det varmere vejr i Danmark er godt for vinbonden Kim Madsen. Til gengæld kostede tørken sidste år mange penge for mælkebonden Mikkel Juhl Nielsen. Men det er alligevel svært at udpege vindere og tabere i fremtidens klima, for mere ekstremt vejr venter alle danskere.
Sol og varme er godt for druer. Derfor er det en fordel for dansk vinproduktion, at klimaet bliver varmere. Men det er også vigtigt at anvende druesorter, der kan trives i Danmark. Foto: Morten Lau-Nielsen

Brasilien

Logbog: Farvel lille Danmark – goddag til verden og et stort klimaregnskab

Her er Jyllands-Postens hold på Klimarejsen 2019. Det er erfarent – men rejser ikke afsted uden savn. Og så er der et klimaregnskab, der er lidt af en gyser.
Det er ikke kun flyveturene, der belaster klimaregnskabet på JP Explorers klimaekspedition. Det er også nødvendigt at køre mange kilometer for at komme helt ud til de mennesker, der påvirkes af klimaforandringer. Fra venstre, Lars From, Morten Lau-Nielsen og Klaus Dohm. Foto: Morten Lau-Nielsen

Brasilien

Logbog: Goddag til en 15 år gammel ven i Brasilien

Ailton Lemos har været en uvurderlig hjælp både i forhold til at finde de gamle kilder fra 2004 – samt oversætte fra portugisisk i et land, hvor kun de færreste taler engelsk. Foto: Morten Lau-Nielsen

Brasilien

»Hvis jeg får lov, er jeg klar til at fælde alle træer i hele verden«

På en køretur ad hovedvej 364 ud til de brasilianske bønders yderste forpost er det tydeligt, at verdens største regnskov stadig står for fald. Konsekvensen af, at man sidste år så den kraftigste skovhugst i Amazonskoven i 10 år, kan blive alvorlig for hele verden. Et skovområde større end Sjælland forsvandt.
Sergio Ramalho da Silva har selv fældet masser af træer i sine 20 år på landbrugets yderste forpost, lige før gaviao-indianernes område begynder. Foto: Morten Lau-Nielsen

Brasilien

Logbog: Another one bites the “mudster”

Hmm. Vores Duster falder lidt fra hinanden, da der bliver kørt hårdt til på vej ud i indianer-land. Foto: Morten Lau-Nielsen

Brasilien

Ekstrem regn og tørke i indianerland: Den hvide mand får skylden

Udtørring og uforudsigelige store mængder vand fra oven gør livet i regnskoven mere besværligt for gaviao-indianerne. Mange af verdens oprindelige folk står i første række, når prisen for klimaforandringer skal betales. Men også ting fra den hvide mands verden som el, fjernsyn og kosmetik er med til at ændre de oprindelige folks levevis.
Gaviao-indianeren Tiago er blevet en voksen mand med familie, siden Jyllands-Postens første besøg hos stammen. Selv synes han, at han er blevet mere ansvarlig. Foto: Morten Lau-Nielsen

Tuvalu

I husene på koraløens yderste kant sprøjter vandet ind, hvis vinduerne ikke holdes lukkede

Havet rykker stadig tættere på mennesker og huse i den lille østat Tuvalu midt ude i Stillehavet. Flere øer er forsvundet, og havet har ædt to meter af kysten uden for Talo Mila Laivas hus. Lukker hun ikke vinduerne, sprøjter vand fra bølgerne ind i huset. Tuvalu kan inden for få årtier blive den første stat, der forsvinder i havet, er vurderingen fra flere forskere.
Siden hun var 11 år gammel i 2004, har Talo Mila Laiva måttet se havet rykke tættere på hendes hus. Hun vil gerne flytte til New Zealand. Foto: Morten Lau-Nielsen

Tuvalu

Logbog: Byggeboom og kontrol med journalister i Tuvalu

Trods den dystre fremtid for Tuvalu bygges der på livet løs i den lille østat. Bl.a en række nye grønne huse.

Tuvalu

Superkoraller skal redde revet og fiskeriet langt ude i Stillehavet

På et rev midt ude i Stillehavet kæmper Paeniu Lopati for at redde de farvestrålende koraller, der omgiver hans land, Tuvalu. Korallerne er afgørende, hvis fiskelivet i lagunen skal bestå. Koralrevenes problemer er et eksempel på, hvordan det varmere klima truer mange dyr og planter på Jorden.
Norm Tufa ernærer sig som fisker på den lille ø Funafala i Tuvalu. For ham vil det ikke være godt, hvis fiskene forsvinder. Foto: Morten Lau-Nielsen

Tuvalu

Logbog: På jagt efter FN-chef i en hel anden tidszone

En såret eksploratør – ikke meget værd – på vej hjem efter at være blevet lappet sammen på hospitalet i Tuvalu. Men dagen efter blev jagten på Alan Resture ivrigt genoptaget.

Indien

Alt, alt for mange mennesker sender klimaet til tælling

Storbyen Delhi vokser eksplosivt og er nu verdens femtestørste by. Imens kæmper bønderne i Nordindien i et mere uforudsigeligt klima med at producere mad nok til at mætte stadig flere munde. Verdens befolkning har kurs mod knap 10 mia. i 2050. Mange mener, at overbefolkning er én af hovedforklaringerne på klodens klimaproblemer.
Delhi, hovedstaden i Indien, vokser eksplosivt. De mange millioner mennesker bidrager massivt til landets vækst, men også til klimaforandringer. Og kan man overhovedet mætte de mange nye munde? Foto: Morten Lau-Nielsen

Indien

Logbog: Overfald bliver vendt til store smil og masser af selfies

Når fotografen tager sit kamera frem, omringes han med det samme af unge indere, som gerne vil tage selfies med ham. Foto: Morten Lau-Nielsen

Indien

Den hellige mand tror fuldt og fast på, at gletsjeren, der føder den guddommelige flod, nok skal klare sig

De smeltende gletsjere er blevet et af de mest brugte symboler på den globale opvarmning. Men selv om afsmeltningen truer vandforsyningen i store områder, så er billedet med gletsjerne ikke helt så enkelt. Heller ikke i Himalaya, hvor en stor gletsjer forsyner en guddommelig flod med masser af vand. Nu vender JP Explorer tilbage til det hellige område.
Varmere klima eller ej – den hellige mand Rana Kishan tror fuldt og fast på Gangotrigletsjerens fremtid. For hvad skal kunne ødelægge kilden til den store guddommelige flod? Foto: Morten Lau-Nielsen

Indien

Logbog: Hornet i bund og fuld fart frem

Hold på hat, stok og briller, og bed til, at både chaufføren og de andre bilister ved, hvad de gør. En biltur gennem Indien er ikke for sarte sjæle.
Det er dumt at køre selv, hvis man skal rundt i trafikken i Indien. Der køres efter helt andre regler og med metoder, som i Danmark ville føre til tab af kørekortet på et øjeblik. Foto: Morten Lau-Nielsen

Namibia

Logbog: Namibia og danske Linda klikker sammen

Foto: Morten Lau-Nielsen

Namibia/Botswanna

Dyr og mennesker i Afrika tørster efter vand – imens ulmer konflikterne

Store dele af det sydlige Afrika mangler desperat vand. Særlig slemt er det i Okavango-deltaet, et af Afrikas vigtigste vådområder, hvor både regnen og vandet i floden svigter. Hovedforklaringen er formentlig, at klimaet har ændret sig. Ud over store problemer for både mennesker og husdyr kan én af konsekvenserne blive, at tusindvis af elefanter må lade livet. JP Explorer har besøgt både herero-folket i Namibia og Okavango-deltaet i Botswana.
Kvæghyrden Gideon Moses har trods mangel på regn adgang til vand. Alligevel ser en stor del af hans kvæg noget afpillede ud. Foto: Morten Lau-Nielsen

Danmark

Logbog: Hjemme igen - kan man gøre det lidt smartere?

Der skal nok gå lidt tid, før explorerholdets medlemmer skal ud at flyve igen. Godt for dem og godt for klimaet. Foto: Morten Lau-Nielsen

Danmark

Velkommen til drømmeboligen for klimaet og et ungt, nyforelsket par

Byggeri er en af de helt store klimasyndere. I et byggeri i København forsøger en arkitekt at ændre på det forhold - og det unge par, der flytter ind, er begejstret både for deres nye lejlighed og udsigten til at flytte sammen.
Det unge par er som nogle af de første flyttet ind i det bæredygtige boligbyggeri på Robert Jacobsens vej i Ørestaden. Byggeriet er stadig under opførelse og håndværkerene går stadig og ligger den sidste hånd på byggeriet. Foto: Morten Lau-Nielsen

Danmark

Logbog: Hjemme igen - kan man gøre det lidt smartere?

Der skal nok gå lidt tid, før explorerholdets medlemmer skal ud at flyve igen. Godt for dem og godt for klimaet. Foto: Morten Lau-Nielsen

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.