- For abonnenter
»Hvis jeg får lov, er jeg klar til at fælde alle træer i hele verden«
På en køretur ad hovedvej 364 ud til de brasilianske bønders yderste forpost er det tydeligt, at verdens største regnskov stadig står for fald. Konsekvensen af, at man sidste år så den kraftigste skovhugst i Amazonskoven i 10 år, kan blive alvorlig for hele verden. Et skovområde større end Sjælland forsvandt.
Selv om Sergio Ramalho da Silva er 86 år, svinger han stadig lystigt den store, orange skovmotorsav fra Husqvarna.
Han har netop været i fuld gang med at skære træ op på jorden bag det åbne træhus, hvor høns og kyllinger render rundt. Bag sit hus har han også lidt køer, grise – samt et par hunde og katte. Det blåmalede hus har i 20 år været hjem for ham og hans 72-årige kone, men er efterhånden blevet noget gråt.
Sergio Ramalho da Silva, der er iført en brun cowboyhat, en godt brugt kortærmet skjorte, et par shorts og klip-klappere på fødderne, er stolt af sine bedrifter som landmand her på den yderste forpost, lige før indianernes land begynder.
Jeg har personligt fældet masser af træer, siden jeg kom hertil for 20 år siden. Og hvis jeg får lov, er jeg klar til at fælde alle træer i hele verden.
Han lægger ikke skjul på, at han gennem årene har haft godt gang i motorsaven omkring den lille ejendom – selv om det officielt har været ulovligt.
»Jeg har personligt fældet masser af træer, siden jeg kom hertil for 20 år siden. Og hvis jeg får lov, er jeg klar til at fælde alle træer i hele verden,« griner manden med det garvede og vejrbidte ansigt.
Amazonas-regnskoven er verdens største og har stor betydning for klimaet på hele kloden. Derfor har det vakt dyb bekymring, at regnskoven konstant skrumper, i takt med at illegale skovhuggere, lokale bønder og kvægavlere fælder flere og flere træer.
Ligesom mange andre eventyrlystne brasilianere flyttede Sergio Ramalho da Silva i 1990’erne til området på kanten af den gigantiske regnskov for at få en bid af jorden, der dukkede op, efterhånden som skoven blev fældet – ofte af illegale skovhuggere.
De eventyrlystne bønder fra længere mod øst rykkede typisk ind, når der blev bygget en ny vej – og gik så ganske enkelt i gang med stykke for stykke at fælde en lille bid af skoven langs med vejen. I stedet for de store træer plantede de lidt majs, korn og rodfrugter og opbyggede langsomt små primitive landbrug.
Sergio Ramalho da Silva har aldrig lært at læse og skrive. Han så det derfor som en mulighed for livet at slå sig ned som bonde og begynde at dyrke jorden, da han for 20 år siden flyttede fra delstaten Parana 1.500 km øst for delstaten Rondonia, hvor han nu lever.
»Dengang var alt det her skov,« forklarer han og peger ud på de grønne marker.
Brasiliens svar på bz’erne
I Rondonia er det hovedvej 364, som, siden den blev anlagt i 1980’erne, gav mulighed for, at bønderne kunne erobre regnskoven.
For 15 år siden mødte Jyllands-Posten en lille times kørsel syd for byen Porto Velho den 72-årige bonde Francisco Paulo do Santos, der dengang var i fuld gang med at etablere sit lille landbrug i vejkanten. Helt ulovligt. I dag ser her helt anderledes ud.
»Ham kender jeg godt,« udbryder den 62-årige Salette de Paula de Oliveira, da vi viser hende et foto af Francisco Paulo do Santos.
Hun bor på det sted, hvor Francisco Paulo do Santos i sin tid opførte en lille hytte med tag fra blade fra banantræerne.
»Men han er død af kræft,« forklarer hun.
Den lille hytte er erstattet af en række ”rigtige” huse. Selv bor Salette de Paula de Oliveira i et næsten nyt murstenshus –omgivet af et højt pigtrådshegn. To vagthunde er med til at holde uønskede gæster væk i en del af Brasilien, hvor lovløshed ofte hersker.
Salette de Paula de Oliveira driver lidt smålandbrug og har desuden etableret en farvestrålende have med grønne planter og grønt græs, som hun og hendes familie sirligt passer. En lille sø i baghaven er endnu en tydelig kontrast til den lille brønd, som Francisco Paulo do Santos og hans fæller i 2004 var i færd med at udgrave.
Salette de Paula de Oliveira er ikke nogen tilfældig kvinde. Hun var oprindelig en af lederne i den gruppe af bønder – de såkaldte landbesættere – en pendant til Danmarks husbesættere fra 1980 – der for 15-20 år siden slog sig ned mere eller mindre tilfældige steder i skoven, tog jorden, fældede træerne og begyndte at etablere primitive smålandbrug. Siden har regeringen strammet reglerne, så man i dag slår hårdere ned på dem, der ulovligt fælder træerne i Amazonskoven.
Det er en dårlig idé, at man ikke må fælde træer mere, for jeg vil gerne dyrke mere land for at kunne tjene flere penge.
»Regeringen har sagt, at vi ikke må fælde træerne, for så bliver vi arresteret. Hvis man alligevel bryder loven, skal man betale bøder til staten,« fortæller kvinden, der også selv er blevet pålagt bøder, fordi hun for nylig har fældet syv-otte store mangotræer foran huset.
Den 62-årige kvinde er ikke begejstret for, at regeringen i årevis har forsøgt at beskytte skoven i Amazonas ved at forbyde træfældning:
»Det er en dårlig idé, at man ikke må fælde træer mere, for jeg vil gerne dyrke mere land for at kunne tjene flere penge,« forklarer hun.
Brasiliens nytiltrådte præsident, Jair Bolsonaro, er af samme opfattelse. Bolsonaro vil – trods internationale protester – tillade