- For abonnenter
Den hellige mand tror fuldt og fast på, at gletsjeren, der føder den guddommelige flod, nok skal klare sig
De smeltende gletsjere er blevet et af de mest brugte symboler på den globale opvarmning. Men selv om afsmeltningen truer vandforsyningen i store områder, så er billedet med gletsjerne ikke helt så enkelt. Heller ikke i Himalaya, hvor en stor gletsjer forsyner en guddommelig flod med masser af vand.
Næsten alle verdens store gletsjere trækker sig tilbage i disse år. Alene gletsjerne i Himalaya har betydning for vandforsyningen til op imod to milliarder mennesker i landene omkring verdens højeste bjergkæde.
Neden for en af verdens mest ikoniske gletsjere, Gangotrigletsjeren, der leverer vand til den guddommelige flod Ganges, lever nogle af de bekymrede bjergboere, som er afhængige af vand fra bjergene.
Men heldigvis for dem tror den hellige mand swami Rana Kishan fuldt og fast på, at Gangotrigletsjeren nok skal klare sig.
I år vil gletsjeren ligefrem vokse sig større, mener han, fordi der her i denne øde egn af Himalaya, hvor han har slået sig ned i en beskeden grotte, er faldet rekordmegen sne.
»Det her er som paradis for mig. Og dette år er med til at beskytte gletsjeren,« siger Rana Kishan.
Han slår med et stort smil ud med armene og næsten omfavner himlen, bjergene, sneen – og ikke mindst det næsten jomfruelige, glasklare vand i Ganges. Floden, som tilbedes af omkring en milliard hinduer.
Gletsjernes betydning for adgangen til rent vand og til kunstvanding af markerne langs de store floder er omdiskuteret. De er heller ikke helt lette at blive kloge på – hvorfor de trækker sig tilbage, eller hvorfor enkelte af dem vokser. Og så kan de være svære at komme op til.
Også JP Explorers rejse op mod Gangotrigletsjeren, der både er en af Himalayas største og på grund af sin religiøse betydning en af verdens mest ikoniske, er svær.
Den første del af vejen dertil går i bil gennem bjergrigt terræn i Himalayas forbjerge – ad hullede veje, der ofte er ensporede.
Her er markerne hugget ud i terrasser. Bønderne dyrker både hvede, ris og græs til deres køer med hjælp fra vand fra bjergene. I baggrunden tårner de mere end 6.000 meter høje, sneklædte bjerge sig op.
Fra vejen falder bjergsiden næsten lodret ned – og det er kun muligt at passere modkørende biler ganske langsomt. En forkert bevægelse med rattet vil være fatal, for vejen har de fleste steder ikke noget autoværn.
Vemodig guide
Første overnatning foregår i den lille by Uttarkashi. Her leves livet med en helt anden risiko end hjemme i Danmark. Når monsunen falder, oversvømmes dalene, og bjergsiderne skrider sammen i store mængder af mudder. I 2013 så voldsomt, at omkring 6.000 mennesker mistede livet i nabodalen.
Her lever den 33-årige Javeer Prana af at tage folk med helt op til gletsjeren. Han bliver en smule vemodig, da han ser et foto fra 2004, da Jyllands-Postens Explorer-hold første gang rapporterede fra det hellige område og nåede helt op til iskanten..
»På jeres billede ser gletsjeråbningen ud til at være 20-30 meter høj. Nu er den nok ikke mere end 10 meter. Og så ligger den meget længere tilbage,« forklarer Javeer Prana.
Han er vokset op i den lille landsby Dasda, som man skal gå fem kilometer ad en lille sti for at komme til. Her boede han som barn med sine søskende og forældre, der havde et lille landbrug.
Javeer Prana stod første gang foran Gangotrigletsjeren i 2006 – to år efter JP Explorers besøg. Nu kommer han der 15-20 gange om året. Sidste gang var i oktober.
Javeer Prana er ikke i tvivl om årsagen til, at gletsjeren trækker sig tilbage.
»Det skyldes klimaforandringer. Det er blevet varmere, samtidig er monsunen blevet mere usikker,« siger Javeer Prana. Ifølge ham er stenene på billedet foran gletsjeren vasket væk. Der er kun en lille strøm, som nu går ud fra gletsjeren. Og så har den fået større spalteåbninger, hvilket er med til at øge dens tilbagetrækning.
Javeer Prana er ikke optimist i forhold til at komme helt op til gletsjeren. Der ligger alt for megen sne i området. I denne vinter er der faldet tre meter sne, hvilket er den største mængde i måske 10 år. Men han vil tage de danske gæster med så langt som muligt.
En lukket spøgelsesby
For mange år siden lå Gangotrigletsjerens åbning 18-19 km længere nede ad bjerget. Her på dette sted, der er et af hinduismens helligste steder, er der i dag bygget et lille tempel. Omkring dette tempel er der vokset en lille landsby, Gangotri, op.
Heller ikke denne landsby er det helt let at komme til. Det tager yderligere tre til fire timer i bil gennem små landsbyer, over små broer over dybe slugter. Enkelte steder går vejen gennem op til tre meter høje snedriver. I 2004 to uger senere på året var der dengang ingen sne at spore overhovedet.
Ved ankomsten til Gangotri i godt 3.000 meters højde ligger den hen som en spøgelsesby. Alle huse er lukkede, og snedriverne fylder uberørte op i de små gader. Tydeligvis er mange af husene nyopførte siden 2004, og der er i husene, i modsætning til dengang, adgang til elektricitet