Miljøgift truer halvdelen af verdens bestande af spækhuggere

Polyklorerede bifenyler, pcb, blev anvendt i mange elektriske apparater i 70'erne og 80'erne på grund af deres evner til at isolere mod elektricitet, blødgøre plastik, opløse organiske stoffer og mindske brændbarhed. Men senere viste de sig at udgøre en risiko for mennesker, hvorefter de blev udfaset. Men årtier senere viser det sig, at pcb i værste fald kan udrydde halvdelen af verdens bestande af spækhuggere, skriver New York Times.

»Det er i høj grad alarmerende«, siger professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Årsagen til, at netop spækhuggerne er truet af pcb-stofferne i naturen, er, at de er øverst i fødekæden. Pcb findes i plankton, som spises af små fisk. Disse fisk er på menuen hos større artsfæller. Og øverst er så spækhuggerne, som optager al den akkumulerede miljøgift.

I områder som Alaska, Norge, Antarktis og Arktis er populationerne af spækhuggerne, der også kaldes dræberhvaler, mindre udsatte. Og bestandene her ventes at vokse. Men i havområder ud for industrialiserede områder som Storbritannien, Brasilien, Japan og USA kan bestandene decideret kollapse. Udelukkende på grund af pcb - andre trusler mod dyrene er ikke regnet med.

Heldigvis er alt håb ikke ude.

»Man kan stadig gøre meget. Mange lande lever ikke op til deres forpligtelser til at bortskaffe gamle pcb-holdige materialer forsvarligt. Hvis det sker i højere grad, kan vi undgå, at miljøgiften ender i havene,« påpeger Jean-Pierre Desforges fra Aarhus Universitet, der er hovedskribent på undersøgelsen.

Pcb svækker immunforsvaret, skader spækhuggernes forplantningsevne og overføres til de næste generationer via amning. Der er målt koncentrationer af pcb hos spækhuggere, der er 20 gange højere end de niveauer, der menes at være risikable.