”Koralrevenes far” advarer: Verdenshavenes økosystemer er på vej mod kollaps

Verdens største koralrev, Great Barrier Reef ud for Australiens nordøstlige kyst, er ikke, hvad det har været. En stor del af koralrevet er bleget, og flere steder er korallerne helt døde.

Manden, der er kendt som ”koralrevenes far” – den anerkendte australske marinebiolog og oceanograf John ”Charlie” Veron – spår i et interview med CNN, at ikke bare verdens koralrev, men hele økosystemer vil kollapse og forsvinde, hvis ikke vi mennesker får vendt udviklingen.

»Et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle verdenshavenes arter hører på et tidspunkt i deres livscyklus hjemme i koralrevene. Hvis koralrevene forsvinder, vil mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle arter også forsvinde. Det vil betyde et miljømæssigt kaos, det er simpelthen et kollaps,« siger John Veron, som har nærstuderet verdens koralrev i årtier og har kortlagt hele økosystemer i Great Barrier Reef.

Den 73-årige videnskabsmand var i begyndelsen af sin karriere i 1970’erne og 1980’erne skeptisk over for, hvorvidt mennesket virkelig påvirkede jordens og havets klima i en negativ retning. I 1990’erne blev han dog overbevist om, at menneskelig aktivitet var ved at dødsdømme koralrevene.

Nu ligger det ham meget på sinde at få vendt den udvikling, som betyder, at koralrevene på grund af forsuring af havene og ændringer i temperaturen er ved at dø. Allerede i 2016 sagde han til australske ABC, at revets tilstand var »næsten uden fortilfælde«.

Koralrev er ifølge John Veron nogle af de mest mangfoldige steder, hvad angår artsrigdom, og koralrevenes arter migrerer senere i deres livscyklus til andre dele af jorden.

Den australske regering har iværksat en plan, som skal redde, hvad der reddes kan af det store koralrev, men planen har givet anledning til kritik fra forskere, fordi man ikke anerkender, at klimaforandringerne udgør en stor trussel mod revet.

Tidligere i år viste en undersøgelse fra Queensland Universitet i Australien, at kun 13 pct. af verdens have er at betragte som »vild natur«. Holdet bag undersøgelsen identificerede marineområder, der var åbne for menneskelige forstyrrelser ved at analysere faktorer som kommerciel shipping og flere forskellige former for fiskeri.

Forskerne bag undersøgelsen understregede, at det meste af den vilde natur, der rent faktisk er tilbage i havene, er meget sårbar. Det gælder især for områder som koralrev, der ligger nær kyster.

»Havområder, der kan betragtes som uberørte, bliver stadig mere sjældne, da fiskeri- og skibsfartøjer udvider deres rækkevidde over næsten alle verdens have og forureningen kvæler mange kystområder,« sagde han.

Professor fra Queensland Universitet James Watson sagde i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, at der er et »enormt behov« for, at man laver bevaringspolitik, der anerkender og beskytter det unikke og naturlige hav.

»Vilde havområder er hjem for helt unikke former for liv, masser af arter og generelt en høj genetisk mangfoldighed. Vi ved, at disse områder er i katastrofal nedgang, og at beskytte dem må blive fokus for internationale miljøaftaler,« sagde han ifølge Washington Post.

»Hvis ikke, så forsvinder de højst sandsynligt om 50 år.«

Den samme vurdering lyder fra John Veron, som forklarer, at korallernes nuværende blegning er et resultat af 1990’ernes udledning af drivhusgasser. De udledninger, der har været i de seneste årtier, har vi endnu ikke set konsekvenserne af, så selv hvis mennesket stoppede sine udledninger i dag, ville havene fortsætte deres opvarmning i mindst to årtier.

»Korallerne dør på grund af kuldioxid. Medmindre vi stopper med at pumpe kuldioxid ud i atmosfæren, vil det her fortsætte. Så enkelt er det,« siger forskeren til CNN.