Efter otte år med krisehjælp skal Grækenland nu klare sig selv

Siden 2010 har den græske økonomi været afhængig af krisehjælp fra EU og internationale kreditorer. Men nu er det slut.

Mandag ophører den tredje og indtil videre sidste græske hjælpepakke, og det sydeuropæiske land, hvis gældskrise fik hele det europæiske samarbejde til at vakle, skal nu igen til at stå på egne økonomiske ben.

»Det er en milepæl for både Grækenland og for EU,« siger Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank og tidligere medarbejder i EU-Kommissionen, hvor han var med til at forhandle om hjælpepakker til Grækenland.

Også Jesper Rangvid, professor på CBS, kalder det »et positivt tegn, at Grækenland nu skal tilbage til normale vilkår«.

»Der er stadig en meget stor arbejdsløshed i Grækenland, og lønningerne og økonomien er faldet meget voldsomt. Men der er ingen tvivl om, at det ser bedre ud end for bare et år siden. Grækenland har betalt en meget høj pris, men i dag er strukturerne i økonomien klart forbedret,« siger han.

De seneste års utallige spareprogrammer, som grækerne har været underlagt, har været en pine for grækerne, men har også resulteret i, at den græske økonomi er blevet mere stabil, og for første gang i mange år er der nu kommet mere styr på det offentlige forbrug.

Mere vækst forude

I 2017 oplevede Grækenland en vækst på 1,4 pct., og den ventes at vokse yderligere i de kommende år med henholdsvis 1,9 pct. i 2018 og 2,3 pct. i 2019 ifølge EU’s seneste prognose.

Selvom Grækenland nu på papiret bliver sluppet fri, er der ingen tvivl om, at alle vil holde nøje øje med, hvordan grækerne kommer til at forvalte økonomien fremover.

»Grækenland bestemmer selv, om de vil falde ned i den sump, de er på vej op af,« lyder det fra Ulrik Bie, selvstændig økonom hos BieResearch.

»Hver eneste dumme ting, som Grækenland laver, vil blive blæst op på forsider, så der er ingen slinger i valsen, hvis landet skal lykkes. Men det er prisen, når man har tabt omverdenens tillid,« siger han.