Annonce
International

JP til Nato-topmøde: »Trump har én udgave af virkeligheden - de andre har en anden«

»Er Trump glad, så er vi for så vidt også glade,« siger den danske statsminister efter mødet.

Dn amerikanske præsident gentog på mødet, at USA bruger alt for meget, mens andre lande ikke betaler nok til forsvarsudgifterne. Foto: AP/Geert Vanden Winjngaert

Det var en tilfreds amerikansk præsident, der efter topmødet i Bruxelles kunne fortælle, at han på bare to dage egenhændigt har løftet og styrket Nato-samarbejdet.

Men nogle af hans budskaber affødte først temmelig meget forvirring, forklarer Jyllands-Postens korrespondent i Bruxelles, Martin Kaae. Præsidenten meddelte nemlig torsdag, at han havde opnået utroligt flotte resultater og talte om et løft i bidragene til forsvarsudgifterne på 33 mia. dollars. Hvor det beløb kom fra, stod først uklart. Især da flere Nato-allierede – heriblandt Frankrigs præsident - hurtigt afviste at have givet tilsagn til et større bidrag, end man havde besluttet allerede onsdag.

Donald Trump fremhævede efter mødet, at tidligere amerikanske præsidenter som Barack Obama før ham har deltaget i møderne med en agenda om at få europæerne til at bidrage med flere penge. Men de har modsat Donald Trump ikke haft held med foretagendet, konstaterede præsidenten selv.

Det viste sig efterfølgende, at det tal, Trump henviser til, er tallet for, hvor meget mere landene har givet til forsvaret, siden Trump blev valgt som præsident. Det forklarer Jyllands-Postens korrespondent, og det har præsidenten til dels selv uddybet på Twitter torsdag aften efter mødet.

»Han solgte det som noget, der er sket de sidste to dage på topmødet på grund af hans indsats, men i virkeligheden er det penge, landende har givet tilsagn om at bidrage med, inden Trump blev præsident,« forklarer Martin Kaae og tilføjer:

»Trump har én udgave af virkeligheden – de andre har en anden udgave. Trumps virkelighed er, at han har fået landene til at betale mere. Men de andre lande siger, at de betaler det samme, som de hele tiden har givet tilsagn om at bidrage med.«

Nato aftalte på et topmøde i 2014 at arbejde hen imod at bruge to pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar inden for 10 år. Trump ønsker, at Nato efter det skal stile mod at bruge fire pct. af BNP. Adspurgt om sagen har Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, efterfølgende direkte afvist, at Danmark har givet tilsagn om at bidrage mere eller for den sags skyld hurtigere, end det er aftalt i forsvarsforliget. Han er tilfreds med mødets udfald, siger han.

»Er Trump glad, så er vi for så vidt også glade. På det substantielle plan har det været et rigtig godt møde med de operative beslutninger, der er truffet. Det gør Nato stærkere. Men det er klart, at det har været en udfordring undervejs. I dag opstod en situation, hvor der næsten blev stillet spørgsmål ved alliancens levedygtighed. Men så må man glæde sig over at det spørgsmålstegn er visket ud igen,« sagde statsministeren efterfølgende til pressen.

Trump tror på Nato og er mere tilfreds efter topmøde

Torsdag blev et møde om forholdet til Ukraine afbrudt, fordi den amerikanske præsident tog initiativ til at ændre dagsordenen til atter at dreje sig om byrdedeling - det emne, man ellers havde klappet af onsdag, rapporterer Martin Kaae. Her skal præsidenten desuden have gjort det klart, at USA kan klare sig uden Nato.

»Noget, man kan forstå som en trussel,« siger korrespondenten.

Hændelsen endte med at forsinke hele topmødet, fordi man måtte tage de lande ud, der ikke var medlem af Nato, og fortsætte dialogen om byrdedeling mellem de 29 allierede. Jyllands-Postens korrespondent spurgte efterfølgende Lars Løkke Rasmussen om hans oplevelse af udmeldingen.

Vi kan forstå, at Donald Trump har siddet og sagt, at hvis ikke flere betaler mere, så vil USA gå selv. Opfattede du det som en trussel?

»Jeg opfattede det som et set back, i forhold til sådan som vi forlod hinanden i går (onsdag, red.), hvor vi uden store sværdslag vedtog det her kommunike, som I alle har adgang til, og derfor var det selvfølgelig en overraskelse, at vi så i dag - pludselig i øvrigt i en debat, der handlede om Ukraine - så skulle have en ny diskussion om byrdefordeling. Men altså – det er jo et mellemspil. Det mest afgørende er, at mødet er slut, og dokumenterne står. Og jeg har ikke grund til at tro, at tilsagnet bag dem bliver trukket tilbage.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her