Trump og Rusland baner vej for nye kliker i sikkerhedsklubben

BRUXELLES

Der var engang, hvor Danmarks sikkerhed ganske simpelt var forankret i Nato.

Men inden for få år er billedet blevet rystet, og der er i dag behov for nye alliancer, siger seniorforsker ved Center for Militære Studier, Kristian Søby Kristensen.

»Der er en ny trussel fra Rusland og en ny fra Europas sydlige flanke. Fejlslagne stater, migration og terrorisme, som Nato ikke er særlig god til. Det er en mere uhåndgribelig udfordring end Rusland, og derfor er det også sværere at skabe enighed om den mellem alle 29 medlemmer af Nato. Derfor er der en tendens til, at der danner sig ”kliker” inden for klubben, der selv vil kunne handle uden at vente på alle de andre« siger han.

Mandag træder Danmark ind i en sådan ny klike. Den hedder det Europæiske Interventions Initiativ, forkortet EI2, og tæller fra starten 10 lande.

På torsdag bliver endnu en klike operativ, når den britisk ledede udrykningsstyrke JEF markeres med en ceremoni i London.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bruger hastighed som begrundelse for, hvorfor Nato-samarbejdet ikke længere er nok.

»Man kan have brug for hurtigt at tage ud og gribe ind i en humanitær krise eller stoppe egentlige kamphandlinger. De her lande har tradition for at kunne træffe hurtige beslutninger, mens andre lande i Nato ikke har verdens hurtigste beslutningsprocedurer,« siger han og understreger, at EI2 og JEF ikke er konkurrenter til Nato.

Ud over de nye trusler er der også en anden forklaring på, at europæerne har travlt på sikkerhedsfronten. Den handler ikke om fjenderne, men om vennerne på den anden side af Atlanten.

Damp under kedlerne

Selv om præsident Donald Trump har garanteret USA’s tilslutning til Nato, så har han også flere gange skabt tvivl om det fremtidige engagement.

»Trumps syn på alliancer og Europa i almindelighed skaber betydelig usikkerhed, men måske også et nyt momentum. Det er i høj grad Trump, der har drevet Frankrig og Tyskland mod hinanden og fået dem til at sætte damp under kedlerne i europæisk forsvarspolitik,« siger Kristian Søby Kristensen.

I tænketanken European Council on Foreign Relations kalder seniorforsker Nick Witney sikkerhedssituationen »ret uforudsigelig.«

»Det er svært at forudse, hvordan Nato hænger sammen, når Donald Trump har været til topmødet i juli. Måske fornærmer han alle og svækker tilliden på ny. Uanset hvad har amerikanerne også under Barack Obama gjort det klart, at de ikke altid vil være dem, der skal komme og løse alle problemer. Det er i det lys, man skal se EI2. Det er ikke en uafhængighedserklæring fra USA, men udtryk for, at Europa selv skal kunne agere,« siger Nick Witney.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil dog ikke skrive under på, at Trump er den direkte årsag til, at Danmark er med i de to nye initiativer.

»Det er ikke et signal til USA. Det er en erkendelse af, at vi skal kunne varetage mere sikkerhed selv i Europa. Men hjørnestenen i vores forsvars- og sikkerhedspolitik er fortsat Nato og USA,« siger forsvarsministeren.

Slagkraft søges

Sidste år etablerede 25 af EU’s 28 lande forsvarssamarbejdet Pesco, som mere er et investerings- og indkøbsfællesskab end et egentligt operativt samarbejde. Og det er slagkraft, Frankrig ønsker. Landet hører til blandt de mere militære aktivistiske i Europa, bl.a. med stort engagement i Mali og Libyen.

Sidste år lancerede præsident Emmanuel Macron idéen om en fælles europæisk interventionsstyrke, og i oktober 2017 udtalte den franske forsvarsminister Florence Parly ifølge Financial Times under en konference i Washington, at Frankrig ønsker en »hurtig« og »operativ« styrke, som gør det muligt for europæiske lande at agere uafhængigt af Nato.

Siden har det været småt med konkret indhold, og indtil videre begrænser de offentlige oplysninger sig da også til vendinger om, at EI2 bliver »et mellemstatsligt samarbejde med fokus på at styrke den militære analysekapacitet og den såkaldte strategiske kultur mellem de deltagende lande,« som Forsvarsministeriet formulerer det.

Militæranalytikere hæfter sig ved, at Frankrig har fået både det i militærsammenhæng ellers ofte tøvende Tyskland samt Storbritannien med fra starten.

Storbritannien står traditionelt last og brast om Nato, hvorfor deltagelsen i den nye "klike" er bemærkelsesværdig. En af forklaringerne findes i, at briterne forlader EU. Både EI2 og JEF er mellemstatslige samarbejder uafhængig af både Nato og EU. Derfor kan briterne deltage uden særaftaler – ligesom Danmark kan være med uden at omgå EU-forsvarsforbeholdet.

»Briterne siger jo, at selv om de forlader EU, så forlader de ikke Europa. Derfor lægger de selv meget vægt på at bidrage i de her sammenhænge. Det er glædeligt, også for Danmark, fordi vi har tradition for at samarbejde tæt med briterne,« siger Claus Hjort Frederiksen (V).

I Folketinget forholder venstrefløjen sig mere tøvende til de nye alliancer.

»Det er lidt uklart, hvad den dybere mening er med det,« siger udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF).

»Vi jubler ikke over det. Vi har meget mere brug for en fælles europæisk tilgang til udfordringerne i stedet for at gøre det i små klumper af lande,« siger udenrigsordfører Rasmus Nordqvist (AL).