Kommunikation via stjernerne

Tuvalu, Stillehavet

Når De læser denne artikel er det onsdag morgen, og De sidder måske ved morgenkaffen hjemme i Danmark og tænker på, at det snart er påske.

Vi sidder tirsdag aften og skriver disse ord på en lille ø - blot nogle få hundrede meter lang - midt ude i Stillehavet.

Palmebladene vejrer blidt i vinden. Solen er netop gået ned, og bølgerne ude fra det store Stillehav slår dovent ind mod kysten. Længere ude buldrer bølgerne kraftigere ind mod koralrevet.

Det har været en varm og lummer dag her under Ækvators bagende sol. Vi har hængt vores hængekøjer op og glæder os til snart at ligge og slappe af i dem. Endelig får vi igen brug for vores hængekøjer, som vi købte til vores besøg i en indianerlandsby i Brasilien.

Tidligt til ro

I de fire beboede huse på øen er der tændt et lille lys. For der genereres strøm via solen. Aftensmaden skal snart på bordet, og selv om klokken kun er halv syv om aftenen, så varer det ikke længe, før øens 10 beboere går til ro.

Her går man i seng og står op med solen.

Vi har fået lov at låne landsbyens meetinghall, som er åben til alle sider og har palmeblade som tag. For overhovedet for de fire familier på øen forudser, at det bliver regn i aften.

Kun stjernerne lyser

Det stærke lys fra computerskærmen tiltrækker alskens insekter og kryb. Chikaderne er også begyndt at synge, og vi kan næsten ikke se tastaturet, da det nu er blevet bælgmørkt. Kun stjernerne blinker ned til os fra en letskyet himmel. På dette sted på kloden synes de tæt på os.

Der går ganske vist 24 timer, før De læser denne artikel, men for os vil der kun være gået godt halvdelen, fordi vi lige nu er 10 timer foran Danmark.

Explorerholdet har nu i flere uger kæmpet med håbløs kommunikation via ekstremt langsomt Internet, der måske virker - måske ikke gør.

Derfor har vi i dag valgt helt at droppe den traditionelle kommunikation via Internettet og de gammeldags telefonlinjer, der her i Tuvalu er ualmindelig langsomme, og er taget ud på en næsten øde ø, hvor der kun er én mulighed for forbindelse til omverdenen nemlig via vores medbragte satellittelefon.

Artiklen her er skrevet på vores medbragte, batteridrevne, bærbare computer, hvorefter den via satellittelefonen er sendt langt ud i rummet til en af de mange satellitter, der konstant ligger og suser rundt om jorden. Herfra er artiklen blevet dirigeret om på den anden side af jordkloden og sendt direkte ind i den store computer på avisen hjemme i Viby.

Moderne kommunikation når det er bedst.

Det samme med billedet, der er taget af fotograf Niels Hougaard. Det er taget på denne næsten øde ø få timer før, vi sender det hjem. Fotografen har flere gange tidligere på Explorer-ekspeditionen været nødsaget til at tage satellittelefonen i brug overhovedet at få sendt billeder hjem. Men det er ikke helt billigt. Minutprisen ligger på omkring 15 kr. og det tager 15-20 minutter bare at sende et enkelt billede.

Udstyr imponerer

Selv om vores kommunikationsudstyr egentligt er relativt gammelt og slidt, så imponerer det her på øen, hvorfra der formentlig aldrig tidligere har været kommunikeret med omverdenen via satellit.

»Er den lavet i Danmark,« spørger en af de lokale, da vi pakker satellittelefonen ud og forklarer ham, hvordan den virker.

Hvis denne artikel og disse billeder ender i avisen, må vi også indrømme, at vi så også er en smule imponerede.

For primitivt for os

Omkring os er det nu fuldstændig sort nat, hvor man ikke kan se en hånd for sig. Et fantastisk sted at tilbringe en enkelt nat eller to, men nok en smule for primitivt for os i længden. Vi er trods alt lidt for glade for vores moderne goder som lys, telefon og fjernsyn.