Jagten på elfenben koster elefantliv i tusindvis
Et år efter en international dyreværnsaftale er der kun sket få forbedringer for vilde dyr.
Det er efterhånden i samme klasse som våbenhandel, menneskehandel og narkohandel.
Handlen med ulovlige dyregenstande er blevet en milliardindustri, og slagtningen af de truede dyr er fulgt med.
Og udviklingen går i den forkerte retning. Det konstaterer flere af verdens NGO'er ét år efter den epokegørende London-aftale blev indgået mellem 46 lande.
I næste uge mødes de igen i Botswana for at diskutere, hvad man kan gøre for forhindre de truede dyrearter i at uddø.
Over fire år er omtrent 100.000 elefanter blevet slået ihjel - ud af ca. 450.000 - og sidste år blev 1250 næsehorn også dræbt. Det er 20 pct. flere end sidste år, skriver The Guardian.
Det er især efterspørgslen på elfenben og næsehorn fra de asiatiske lande, som truer dyrene. Den er nemlig steget massivt, og især fra Kina er der mange, der er villige til at opkøbe de kostbare genstande.
Forud for mødet er der delte meninger om, hvad der skal gøres for at rette op på udviklingen.
Direktøren i NGO'en African Wildlife Foundation, Patrick Birgin, vil se mere kontant handling:
"Vi ser ikke nogen komme i fængsel. Det er svært at sige, at man kommer flere hunde i lufthavnene, og man træner mere, men det internationale samfund kommer først til at tage dette alvorligt, når folk kommer i fængsel. Vi bliver nødt til at se retsforfølgelse og domme, som kan sende beskeden om, at det simpelthen ikke er det værd," siger han til The Guardian.
Aftalen blev udråbt som en stor succes, fordi det var lykkedes at samle landene til at tage stilling til problemet. Efter aftalen blev indgået sidste år, har mange kendisser også arbejdet for at skabe mere opmærksomhed omkring problemet. Det gælder Prince William fra England, David Beckham og Jackie Chan.
Ifølge Tom Milliken, formanden for organisationen Traffic, som monitorerer handlen med de vilde dyr, kan det dog have den modsatte effekt:
"Vi tror, at de her mennesker vil blive påvirket af de samme budskaber som os, men de budskaber kunne have den modsatte effekt. Folk vil demonstrere deres rigdom og status. Hvis vi siger, at næsehorn har en stor, sjælden værdi, kunne det resultere i, at de sagde "se mig, jeg kan få fat i det," siger han til The Guardian og fortsatte:
"Der er steder, hvor kendte mennesker kan hjælpe, men vi bliver nødt til at indse, at det kun rykker et vist stykke. Vi kan ikke bare smide Madonna ind og regne med, at det vil løse alt," siger han.