Avis: Tanzania vil smide masaierne ud, så rige turister kan jage dyr
En tidligere skrottet aftale er på bordet igen, og masaierne har fået halvanden måned til at flytte.
Folkestammen masaierne har i flere århundreder haft hjemme i Kenya og Tanzania, hvor de lever på savannen med deres dyr.
Men nu har regeringen i Tanzania givet op mod 40.000 masaier beskeden om, at de skal forlade området Loliondo nær nationalparken Serengeti, fordi stedet skal laves om til et område, hvor rige safariturister fra Emiraterne kan gå på jagt efter Afrikas store dyr. Det skriver avisen The Guardian på baggrund af information fra lokalsamfundets talsmand.
"Jeg føler mig forrådt. Du kan ikke gøre land og kulturarv op i penge," siger Samwel Nangiria, der er talsmand for lokalsamfundet, til avisen.
Angiveligt vil et rejseselskab fra De Forenede Arabiske Emirater betale en milliard shilling, lige knap 3,5 mio. kr., for 1.500 kvadratkilometer land i den nordlige del af Tanzania langs Serengetti ved grænsen til Kenya - land som masaierne nu har til rådighed.
Aftalen med Emiraterne har tidligere været på bordet i forskellige former, men efter stort pres fra lokale grupper samt internationale aktivister lagde man i 2013 aftalen på is.
Denne gang vil regeringen i Tanzania bruge pengene, den får, på at støtte udviklingsprojekter i regionen. Men det vil masaierne ikke være med til, og Samwel Nangiria tror nu slet ikke på, at planerne har været droppet sådan rigtigt - han tror snarere, at man blot har holdt lav profil for at undgå international bevågenhed.
Det safari-selskab, som vil købe jorden, hedder Otterlo Business Corporation, OBC, og driver allerede virksomhed i området Loliondo nær Serengeti, som man har lejet siden 1990'erne. Selskabet er kendt for at sende rige turister til området for at jage dyr som elefanter og løver, og man har længe ønsket at udvide sin forretning til et større område.
Hvis Frankfurts Zoologiske Selskab kan blive ved med at være mægler mellem parterne, vil vi sørge for, at masaierne stadig kan græsse med deres kvæg i tørkeperioder.
African Indaba, at masaierne muligvis ville kunne få lov til at blive boende i området.
"Hvis det ikke bliver tilladt at drive landbrug eller bo i området. Hvis Frankfurts Zoologiske Selskab kan blive ved med at være mægler mellem parterne, vil vi sørge for, at masaierne stadig kan græsse med deres kvæg i tørkeperioder," sagde professoren.
Det er uvist, om den nye aftale indeholder en sådan mulighed for masaierne eller ej, men Samwel Nangiria og resten af masaierne har uanset hvad ikke tænkt sig at bøje sig.
"Jeg er mere opsat på det nu end nogensinde," siger han til The Guardian.
Ifølge en rapport fra Serengeti-nationalparken betaler OBC omkring 230.000 dollars, 1,37 mio. kr., årligt til Tanzanias departement for dyreliv for at få lov til at jage dyrene i Loliondo.
The Guardian har forsøgt at nå en talsmand for Tanzanias regering, men beskeden fra turismeministeriet er indtil videre, at talsmanden på området "ikke var på kontoret og ikke kan kommentere det ordentligt".