Annonce
Afrika

To danskere såret i knivangreb i Gabon

To danskere er lørdag blevet angrebet af en knivmand, der angiveligt råbte »allahu akbar«.

To danskere er blevet såret i et knivangreb i Gabon i det vestlige Centralafrika, oplyser landets forsvarsminister, Etienne Massard.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Jyllands-Posten, at to danske statsborgere »er kommet til skade«. På grund af tavshedspligt i personsager kan Borgerservice dog ikke give nærmere detaljer om sagen eller de såredes tilstand.

En regeringstalsmand oplyser dog over for det franske nyhedsbureau AFP, at den ene af de to danskeres tilstand er alvorlig. Begge ofre er blevet bragt til et nærliggende hospital.

Der er angiveligt tale om to danske journalister, som var på opgave for mediet National Geographic i Gabon.

Angrebet fandt sted lørdag ved 10-tiden på et marked i hovedstaden Libreville, og gerningsmanden blev efterfølgende anholdt på stedet. Han skal have handlet som »gengældelse for USA's angreb mod muslimer« og som reaktion på præsident Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, siger Gabons forsvarsminister i en tale på nationalt TV.

Ministeren kalder angrebet en »afskyelig« og »kujonagtigt« handling og lover, at gerningsmanden vil blive straffet så strengt, som loven tillader.

(Artiklen fortsætter under forsvarsministerens tale)

Knivmanden er identificeret som en 53-årig nigerianer, der har boet i Gabon de seneste 19 år. Han råbte angiveligt »allahu akbar«, som betyder »Gud er størst« på arabisk, inden han stak de to danskere ned, oplyser Etienne Massard.

En nærmere efterforskning skal nu vise, om den formodede terrorist handlede alene eller som en del at noget større.

En lokal journalist har på Twitter delt et billede, som hævdes at forestille angriberen sidde på jorden efter angrebet. Hans opsmøgede skjorte er smurt ind i blod. På et andet billede er han blevet iført håndjern og står omringet af betjente. Journalisten skriver, at gerningsmanden var »ustabil« og tilføjer, at de gabonesiske myndigheder uden tvivl vil betragte angrebet som terror.

Ud over at være en tidligere fransk koloni er Gabon et i afrikansk sammenhæng lille, olierigt land i Guineabugten på det centrale Afrikas vestkyst.

Danmark har ingen ambassade i landet men et konsulat i Libreville, som dog holder lukket i øjeblikket. Udenrigsministeriet yder de to danskere konsulær bistand, som det er sædvane i denne type sager.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her