Præsident Mugabe er historie efter militærets slow-motion kup
Zimbabwes hovedstad Harare eksploderede i jubel, da nyheden om diktatorens fald omsider kom. Det store spørgsmål er nu, hvad der sker, når festen ebber ud
Præcis en uge efter at de første kampvogne rullede mod Harare, trådte den 93-årige Robert Mugabe sent tirsdag tilbage som Zimbabwes præsident efter 37 år ved magten.
Hovedstaden eksploderede i jubel, gaderne blev oversvømmet af en dansende befolkning, og bilerne trykkede hornet i bund, da den historiske meddelelse om diktatorens fald på få sekunder rullede gennem landet.
I brevet til parlamentsformand Jacob Mudenda skrev Mugabe, at han træder frivilligt tilbage for at sikre en problemfri magtoverdragelse.
Afrikas ældste statsleder måtte give op efter en uges massivt pres fra demonstranter, politikere og militæret, som formåede at gennemføre et slow-motion kup nogenlunde uden at træde forfatningen under fode.
Robert Mugabe og hans forhadte førstedame, Grace Mugabe, regerede med en giftig blanding af brutalitet, nepotisme, korruption og uhæmmet disrespekt for menneskerettigheder og de demokratiske institutioner.
Regeringspartiet Zanu-PF og parlamentet fungerede i årtier som præsidentens villige gummistempel, men Mugabes forsøg på at køre førstedamen ind fra siden, så hun kunne tage over efter ham, fik korthuset til at falde.
Få dage efter at militæret greb magten og satte Robert Mugabe i husarrest, havde alt og alle vendt diktatoren ryggen, så han til sidst kun var præsident af navn.
Efter stædigt at have holdt stand i en uge, kastede Mugabe håndklædet i ringen tirsdag eftermiddag, mens parlamentet debatterede en rigsretssag mod ham.
Midt under de politiske forhandlinger modtog parlamentets formand meddelelsen pr. brev, og oplæsningen fik de folkevalgte til at bryde ud i jubel.
Både Mugabes eget regeringsparti, Zanu-PF, og oppositionen stod bag kravet om en rigsretssag, der skulle afsætte ham. En indledende resolution blev tidligere tirsdag vedtaget, mens tusinder hujede udenfor parlamentsbygningen, hvor plakater med præsidentens billede blev kastet ud på vejen, så bilerne kunne køre over dem.
Mugabe blev bl.a. anklaget for at have krænket Zimbabwes forfatning ved at give Grace Mugabe lov til uretmæssigt at ”tilrane sig” magt og beføjelser, som henhører under præsidentembedet.
En anden anklage lød, at Mugabe på grund af ”sin fremskredne alder” ikke længere er mentalt i stand til at lede regeringen.
Processen er nu gjort overflødig af præsidentens egen opsigelse.
Iagttagere formoder, at præsidenten og militæret har indgået en aftale om, at Mugabe og hans familie får frit lejde til at forlade landet og flytte i eksil formentlig i Sydafrika, hvor parret har et stort hus i hovedstaden Pretoria.
Grace Mugabe har ikke vist sig offentligt siden den militære magtovertagelse, og ifølge nogle kilder er hun allerede flygtet til Namibia.
Forventningen er også, at præsidenten og hans hustru beskyttes mod retsforfølgelse, og at de får lov til at beholde deres private ejendomme i Zimbabwe.
Det store spørgsmål er hvad der sker, når festen er forbi.
Ifølge formanden for parlamentet er planen, at en ny statsleder skal indsættes i løbet af onsdag.
Ifølge forfatningen skal præsidentembedet overtages af den nuværende vicepræsident Phelekezela Mphoko, men han tilhører den fraktion i regeringspartiet, der støttede Grace Mugabe. Flere ministre, der også stod bag hende, er kastet i fængsel af militæret og sigtet for at udplyndre staten.
Derfor har Mphoko formentligt lagt sin politiske fremtid bag sig.
Militæret ønsker, at den tidligere vicepræsident Emmerson ”Krokodille” Mnangagwa sættes ind som ny statsleder. Han stod i vejen for Grace Mugabe og blev derfor fyret i forrige uge. Det var den direkte årsag til, at militæret greb ind.
Krokodillen er 75 år og tilhører ligesom Robert Mugabe en kreds af politikere med rødder i frihedskrigen op til landets selvstændighed fra Storbritannien i 1980.
Emmerson Mnangagwa har gennem årene været mindst lige så brutal som Robert Mugabe.
Alle afventer nu, om han vil køre landet videre i den vante stil, eller om han danner en overgangsregering med plads til oppositionen, som hans forgænger systematisk undertrykte.
Under alle omstændigheder skal der være valg i 2018.