Hvorfor er svenskerne så feministiske?

I 2001 erklærede den daværende statsminister Göran Persson, at han var feminist.

I 2003 lød det fra den daværende statsminister i Danmark, Anders Fogh Rasmussen, at "i Danmark har kvinder som en selvfølge ligestilling med mænd."

Feminist er man uden kvababbelser i Sverige, mens det i Danmark snarere lyder: "Jeg er ikke feminist, men jeg går selvfølgelig ind for ligestilling."

Hovedrysten og overskrifter

Den svenske feminisme har givet anledning til hovedrysten og overskrifter i Danmark, som f.eks. for to år siden, da det viste sig, at en svensk børnehave var kønsneutral.

"Han" og "hun" var blevet erstattet med "hen", et udtryk som siden gav anledning til en større debat i de svenske dagblade.

Og for nylig, da ligestillingsudvalget i Umeå Kommune foreslog at udligne lønforskellene mellem kønnene ved at indføre en mandeskat.

Antropolog: Svenske kvinder er undertrykkere

Senest har debatten udfoldet sig i både svenske og danske medier.

I Politiken og Dagens Nyheter har den danske antroprolog Dennis Nørmark langet ud efter den svenske feminisme og overtaget Wikileaks-grundlæggeren og den voldtægtssigtede Julian Assanges udtalelser om, at Sverige er "feminismens svar på Saudi-Arabien".

"Svenske kvinder, I har sejret ad helvede til, og i dag er det blevet jer, der er undertrykkerne," skriver han.

Han har i begge aviser fået svar på tiltale fra feministen og forfatteren Nina Björk, som bl.a. skriver:

"Jeg kan berolige dig, Dennis Nørmark. Intet af dette er sket. Vi lever i samme kapitalistiske økonomi som jer, i samme liberale samfund som jer."

Historisk årsag til forskelle

Men hvorfor er der så stor forskel på den svenske og danske feminisme samt debatten om samme?

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Anette Borchorst skal man forstå forskellene historisk.

"I 1970'erne var den nye feminisme stærk i Danmark. Rødstrømpebevægelsen, som var udenomsparlamentarisk, foregik på græsrodsplan, og de politiske partier samlede kun delvist kravene op. I Sverige var der ikke en stærk udenomsparlamentarisk bevægelse. I stedet var der i partierne en livlig kønsdebat, og de fleste partier havde kvindeudvalg, flere har det stadigvæk," forklarer Anette Borchorst, som bl.a. forsker i ligestillingspolitik i Skandinavien.

Begynder at konkurrere på ligestilling

Og da kvindebevægelsen langsomt opløser sig selv i Danmark i slutningen af 1980'erne, bliver det ifølge Anette Borchorst tydeligt, at ligestillingshandsken ikke for alvor blev samlet op af de danske partier.

I Sverige blev det til gengæld et tema i langt de fleste partiers partiprogrammer - på alle sider af spektret.

"Det, der sker i Sverige, er, at partierne begynder at konkurrere om ligestillings- og feminismespørgsmålet," siger Anette Borchorst.

Afliver myten om ligestilling

I 1990 kommer en svensk magtudredning, som følges op af Kvinnomaktutredning, en stribe af betænkninger, som afliver myten om det ligestillede Sverige ved at pege på de strukturelle uligheder.

"I Sverige har man begrebet om strukturel ulighed, det er strukturelle barrierer, som man må arbejde med politisk, og det gælder både køn og indvandring, mens den danske debat bliver mere individualistisk; jeg er ikke racist, jeg er ikke sexist osv.," siger Drude Dahlerup, professor på Stockholms Universitet.

Danmark: For langt, Sverige: Ikke langt nok

Hun har bl.a. studeret forskellene på ligestillingsdebatten i Danmark og Sverige.

"Hovedoverskrifterne på den almene debat er, at i Danmark siger man, at ligestillingen stort set er opnået og spørger nu, om kvinderne ikke er begyndt at dominere. Er vi ikke kommet for langt? Mens man i Sverige siger, at der stadig er langt igen," forklarer Drude Dahlerup.

Anette Borchorst er enig.

"Forskellen i debatten er nok større, end den er i praksis, men det er markant så forskelligt, man diskuterer det. Især diskuteres kønskvotering og øremærket barsel til mænd på meget forskellig måde. I Danmark kaldes øremærket barsel til mænd f.eks. tvang og formynderi, men i Sverige handler det om mænds rettigheder," fortæller hun.

Feminisme er et fyord

Begge forskere er enige om, at feminismen står langt stærkere i Sverige end i Danmark.

"I Danmark er feminisme nærmest blevet et fyord, undtagen i kvindebevægelsen. Hvis man kritiserer et sexistisk billede eller program som "Blachman" (program, hvor Thomas Blachman og en række kendte mænd studerer og taler om nøgne kvinders kroppe, red.), så bliver man kaldt snerpet. Det er et 100 år gammelt argument, som altid er blevet brugt mod feminister, og det er dukket op igen i Danmark, så det er klart, at det er sværere at være feminist i Danmark end i Sverige," siger Drude Dahlerup.

Hun mener dog, at feminismedebatten er aftaget noget i det svenske, som nu i højere grad taler om ligestilling frem for feminisme.

Dansk politik stærkt liberalistisk

Ikke desto mindre har den svenske finansminister Anders Borg fra Moderaterne kaldt sig for feminist, og debatten om ligestilling bliver taget ganske alvorligt i vores naboland, mens det ifølge Anette Borchorst er et "marginalt spørgsmål" i Danmark.

"Den danske politiske kultur har et stærkere liberalistisk islæt, det kommer til at handle om individuelle valg, hvor man i Sverige lægger vægt på, at borgernes valg også er styret af en række samfundsmæssige forhold," siger Anette Borchorst, som mener, at det bl.a. kan ses ved, at Danmark har været sen til at regulere seksualitetspørgsmål som prostitution, trafficking og seksuel chikane, mens danskerne til gengæld var de første til at frigive pornoen.

Norge er langt foran

I Norge synes den feministiske, offentlige debat at være knap så højlydt som i Sverige, til gengæld lægger landet stor vægt på ligestilling i sin lovgivning.

Således indførte man allerede i 1993 øremærket barsel til mænd og vedtog i 2008 en lov, der siger, at virksomheder kan blive tvangslukket, hvis de ikke har 40 pct. kvinder i bestyrelserne.

"Norske feminister i 1970'erne havde en kvindebevægelse, men rettede sig mere mod det politiske system med krav om at lovene skulle ændres. Norge er et land præget af store regionale forskelle og har haft et stærkt Kristeligt Folkeparti, der har ønsket, at børn blev passet hjemme, men partiet støtter også ligestilling og øremærket barsel til mænd, og der er i det hele taget et stærkt fokus på ligestilling," fortæller Anette Borchorst.

Det var da også kun Kristeligt Folkeparti, der stemte imod, da Norge i sidste uge, som det første land i verden besluttede at indføre kønsneutral værnepligt.

Fra 2015 kan norske kvinder således forvente at blive indkaldt til session.