Bro med dramatisk livshistorie

Påsejlingen af Jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg er ikke den første dramatiske begivenhed i broens næsten 140-årige historie.

Faktisk kan det meget vel vise sig, at containerskibet "Ramonas" kollision med broen sent onsdag aften med tiden bliver en af de mindre anmærkninger i broens karakterbog.

For den 400 meter lange bro har tidligere kostet menneskeliv og været udsat for langt voldsommere katastrofer end den store skramme, der blev slået i broklappen onsdag aften omkring kl. 22.30.

Forbindelsen til Vendsyssel

Især årene under byggeriet af den oprindelige bro tilbage i 1870'erne var voldsomme med stribevis af arbejdsulykker med dødeligt udfald. Arbejderne på broen knoklede under vanskelige og til tider meget farlige forhold, og byggeriet stødte på det ene problem efter det andet.

Det fremgår af hjemmesiden Nordjyllands Jernbaner, som beretter om broens op- og nedture.

I 1871 fik Vendsyssel jernebanedrift mellem Aalborg og Frederikshavn, men da togtrafikken ikke ville være meget værd uden en broforbindelse over Limfjorden, blev der udskrevet en international licitation om en jernbanebro.

Over 34 meter dynd

Byggeopgaven var meget vanskelig, fordi undersøgelser af bundforholdene i Limfjorden havde påvist et lag af ustabilt dynd, der visse steder målte 34 meters tykkelse! På dette tidspunkt havde brohistorien ikke oplevet bropiller, der gik dybere end 25 meter, men 33 selskaber bød ikke desto mindre ind på opgaven.

Et fransk firma fik licitationen, men først efter at det franske projekt var blevet ændret adskillige gange, så det passede til de danske bygherrers krav. Prisen var 2.575.000 kroner, og arbejdet begyndte i juni 1874.

Næsten øjeblikkeligt begyndte de problemer, som i byggeårene kom til at præge byggeprojektet med mange franske og italienske arbejdere.

Overtryk og dykkersyge

Da den første bropille blev hamret ned, viste det sig at dyndlaget var endnu tykkere end antaget, og det franske ingeniørfirmas materiel viste sig at være utilstrækkeligt, og nyt materiel måtte hentes i Frankrig.

Og så startede ulykkerne. I juni 1875 skete en eksplosion i 30 meters dybde i arbejdskammeret i den første bropille, hvorved fire arbejdere blev alvorligt forbrændte. Senere eksploderede en trykcylinder og dræbte tre arbejdere.

Bro- og tunnelarbejde var under datidens forhold ekstremt farligt. Arbejderne måtte knokle med udgravning i indtil 35 meters dybde under fjordbunden i et arbejdskammer, hvor der herskede tre-fire atmosfæres tryk. På grund af det høje tryk kunne man kun arbejde i tre timer ad gangen i trykkammeret, og arbejderne risikerede dykkersyge, hvis de kom for hurtigt op til overfladen.

Mange blev syge eller invaliderede af arbejdet under disse forhold, skriver Nordjyllands Jernbaner.

Mandefald i ledelsen

I august 1876 gik det helt galt, da en bropille på Nørresundby-siden væltede. 30 mand nåede at springe af stilladset i sidste øjeblik, men byggeprojektet blev markant forsinket af uheldet.

Også i projektledelsen krævede byggeriet ofre. Først døde den ledende ingeniør, og samme dag han blev begravet, døde hans afløser. En dansk baneingeniør besøgte trykkammeret i en bropille, men faldt ned af en stige og døde et par dage senere.

I alt krævede brobyggeriet ikke færre end 14 menneskeliv, men Danmarks hidtil største ingeniørarbejde blev færdigt og indviet i august 1879. Broen blev bygget som en 318 meter lang svingbro, og byggeriet blev afsluttet med en mindre budgetoverskridelse på knap 200.00 kr.

Nøglerolle under krigen

I 1937-38 blev broen afløst af den nuværende jernbanebro, da den gamle bro var blevet for svag til at bære datidens nye, tunge lokomotiver. Hastigheden over broen var desuden kun 15 km/timen, og det var der stor utilfredshed over. Den nye bro blev opgørt 30 meter øst for den gamle og delvist opbygget af en nedlagt bro i Frederikssund.

Under Anden Verdenskrig var jernbanebroen central for den tyske besættelsesmagt. Lufthavnen i Aalborg blev brugt som brohoved for angrebet på Norge den 9. april, og senere blev broen et vigtigt led i tyskernes forbindelseslinjer.

Dramatik i 50'erne

1950'erne blev et dramatisk årti for jernbanebroen, som to gange blev påsejlet af et fragtskib. Første gang var den 20. februar 1955, og her var toggangen aflyst i tre uger.

Den 28. september 1956 betød en misforståelse, at det engelske tankskib ”Australity” dundrede ind i broen. Skibet havde passeret Limfjordsbroen (vejbroen, red.) og var på vej mod jernbanebroen.

Der var lods om bord, og alt var normalt, indtil brovagten på jernbanebroen gav tegn til at skibet måtte vente, idet et rangerlokomotiv var på vej over broen, og tre minutter senere skulle et persontog passere.

Den store påsejling

Og så blev det for alvor dramatisk, lyder beretningen på Nordjyske Jernbaner:

Lodsen beordrede fuld kraft bak for at stoppe tankskibet. Men ordren blev misforstået, og i stedet blev der sat fuld kraft frem på maskinen.

Der nåede aldrig at blive givet kontraordre, og skibet lod først det ene og så det andet anker gå. Og Goliaths slæbebåd satte fuld kraft på for at trække tankskibets stævn mod venstre. Med næsten fuld fart ramte tankskibet jernbanebroen, og de to fag på Aalborgsiden af broklappen blev skubbet i vandet, og 100 meter af jernbanelinjen mellem Århus og Frederikshavn var nu væk.

Det kunne være gået værre. Tankskibet havde kurs mod braklappen, og kun slæbebådens indsats forhindrede, at broklappen blev ødelagt. Ingen kom til skade ved uheldet, selv om brovagten blev kastet i vandet, da platformen uden for brohuset blev knust.

Først efter næsten et års reparationsarbejde var de to brofag fisket op og sat på plads igen. I mellemtiden kørte togtrafikken over Limfjorden på en nødbro, som blev bygget på kun en måneds tid.