Toppolitiker blev løjet død - nu har hun vundet retssagen

»Det er en demokratisk sejr. Og den tyder på, at vores lovgivning er gearet til at bekæmpe fake news. Det er jeg meget glad for.«

Sådan lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, der netop har vundet en retssag mod en ung dansk mand, der i januar 2017 skrev og delte en falsk nyhed på sitet Newsa.dk.

»Politikker fundet død,« stod der med to k’er i overskriften på historien, der fortalte om en ung kvinde, der var blevet fundet livløs i det indre Aarhus. Det skulle angiveligt være Johanne Schmidt-Nielsen, og ifølge artiklen undersøgte politiet dødsfaldet som mistænkeligt. Bl. a. havde politiets teknikere båret to blodige stole ud fra stedet, og liget skulle obduceres for at af- eller bekræfte, om der var tale om en forbrydelse, lød det i historien.

Bagmanden afsløret

Problemet var bare, at historien ikke havde hold i virkeligheden. Johanne Schmidt-Nielsen levede i bedste velgående. Med hjælp fra it-ekspert Peter Kruse fra CSIS kunne Jyllands-Posten afsløre identiteten på manden.

Manden bag Newsa.dk, den falske historie og andre virale hits var danskeren Christian Pallesen. Både han og hans virksomhed er hjemmehørende i Tyskland. Hans formål med den falske nyhed var at tjene penge. Jo flere kliks historien fik, jo flere annoncekroner kunne han tjene.

Da Jyllands-Posten dengang interviewede ham, erkendte han, at han havde ansvaret for den falske artikel, og at det var en af hans tekstforfattere, som skrevet den, men at han måtte have tabt sutten, da han fandt på den.

Jyllands-Posten spurgte ham også, hvad han havde tjent på artiklen.

»Jeg aner det ikke. Det kommer an på, hvor mange der har klikket på den. Det er klart, at når man skriver, at en politiker er død, så er der lidt flere, der klikker på den,« lød svaret.

75.000 kr. i godtgørelse

I juni 2017 modtog Retten på Frederiksberg sagsanlægget fra Johanne Schmidt Nielsen, der lagde sag an med krav om 75.000 kr. i tortgodtgørelse – dels for offentliggørelsen af den falske nyhed og dels for brugen af et billede af hende i strid med markedsføringsloven.

Og den sag har nu vundet ved en udeblivelsesdom. Christian Pallesen dukkede aldrig op i retten. Han er derfor dømt ved en såkaldt udeblivelsesdom.

»Den 11. oktober blev han dømt til at betale mig 75.000 kr. inden 14 dage. Ikke overraskende har han endnu ikke betalt,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun kalder sejren meget vigtig.

»Jeg vil gå så langt som at kalde det en demokratisk sejr. Min oplevelse er helt klart, at der bliver spredt flere og flere falske nyheder, og uanset om det er med kommerciel vinding for øje som i dette tilfælde eller om det er falsk politisk propaganda, er det et gigantisk problem for vores demokratiske debat, og noget som vi skal tage meget alvorligt, siger hun.

Mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole ærgrer sig over, at den anklagede ikke mødte op i retten, for en udeblivelsesdom kan ikke tillægges samme betydning, som en dom efter en retssag, hvor begge parter er repræsenteret.

»Hun har ret i, at vores retssystem virker, men når han ikke er mødt op i retten, har retten givet sagsøgeren medhold, uden at han selv eller en advokat har kæmpet hans sag, og derfor er afgørelsen ikke så stærk,« siger hun.

Håber, at andre bliver skræmt

Johanne Schmidt-Nielsen opfordrer alle til at forholde sig kritisk til det, som de hører og ser på nettet.

»Vi skal ikke bare lade stå til og acceptere, at der f.eks. kan spredes en falsk nyhed, om at et menneske er blevet slået i ihjel, når det er løgn. Jeg lagde sag an for at teste, om lovgivningen er god nok. Og alt tyder heldigvis på, at vi har en lovgivning, der er god nok til at slå ned på falske nyheder. Derfor håber jeg, at denne dom vil skræmme andre fra at sprede falske nyheder, og jeg vil opfordre mennesker, der udsættes for falske nyheder til at reagere,« siger hun.

Også Peter Kruse glæder sig over dommen.

»Det er en symbolsk vigtig sejr. Jeg er glad for, at pressen og et firma som vores kan bruge hinandens kompetencer og hjælpe hinanden med at afsløre sådan noget, for det gør det mere risikofyldt at sprede fake news.«

Peter Kruse oplever, at fake news fortsat er et stigende problem - dels click baits, hvor formålet er at tjene penge, dels falske nyheder, der fremmer en politisk agenda.

»Denne sag er et eksempel på, hvordan man kan komme det til livs. I hvert fald er der en ung mand i Tyskland, der har fået et rap over nallerne,« siger han.

Johanne Schmidt-Nielsen har besluttet, at de 75.000 kr. - hvis hun får dem - skal gå til International Media Support. En international organisation med hovedsæde i København, som kæmper for en fri, uafhængig og sandfærdig presse verden over. Organisationen hjælper bl.a journalister som forfølges, chikaneres og fængsles i ufrie samfund.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Christian Pallesen.