Han føler sig sjoflet af Folketinget: »Vi synes, at vi havde en god sag«

Steffen Ravn Jørgensen er vred.

»Man føler sig til grin. Man mister lidt respekten for Folketingets medlemmer,« siger domprovsten fra Helsingør.

Han havde forberedt sig grundigt. Som formand for det mellemkirkelige udvalg i domkirkebyen havde han fire år i træk været med til at afholde konferencer, hvor godt og vel 100 mennesker deltog. Hver gang blev man enige om, at der skulle gøres noget ved forfølgelsen af kristne i verden. Danmark kunne eksempelvis gøre ulandsbistanden betinget af, at modtagerlande i Mellemøsten stoppede med at behandle kristne som andenrangsborgere.

Det kulminerede med en forespørgsel til Folketingets Kirkeudvalg om at komme i deputation, som det hedder, når borgere møder deres politikere for at gøre opmærksom på et problem.

»Det har været meget svært at råbe politikere op, så vi blev enige om at bede om et foretræde. Vi synes, at vi havde en god sag,« fortæller Steffen Ravn Jørgensen.

Mødet kom i kalenderen og blev sat til at finde sted den 10. maj 2017.

Samme dag blev der afsat tid til, at bestyrelsen for den grønlandske menighed i Danmark kunne komme ind til Kirkeudvalget. De havde også en sag. I dag bor ca. 20.000 grønlændere her i landet, og de betaler op mod 20 mio. kr. i kirkeskat. Alligevel findes der kun én grønlandsk præst i Danmark, og det er for få, synes menigheden. Nogle kom fra Falster, andre var taget fra Aarhus for at deltage i mødet.

Steffen Ravn Jørgensen så dem komme ud af lokalet, og »de var mildest talt meget slukørede,« siger han i dag.

Klikker man ind på Folketingets hjemmeside, fremgår det, at Kirkeudvalget har 29 medlemmer. Det har de fleste folketingsudvalg. Men da Steffen Ravn Jørgensen og det mellemkirkelige udvalg fra Helsingør blev vist ind i lokalet, var næsten alle stolene tomme. Kun et enkelt folketingsmedlem var mødt frem: Christian Langballe (DF), næstformand for udvalget.

»Man kunne se, at skuffelsen lyste langt ud af dem,« fortæller DF’eren.

Det bekræftes af Henriette Berthelsen, formand for den grønlandske menighed.

»Det var at skide på os,« siger hun.

Folketingets formand er ikke tilfreds

Steffen Ravn Jørgensen oplevede fraværet af folketingsmedlemmer som »en ringeagt over for de borgere, der møder op«.

»Jeg synes, at det er uacceptabelt, at der ikke er en sådan disciplin, at udvalgets medlemmer er til stede og finder en naturlig forpligtelse til at høre på de deputationer, der afsætter tid og kræfter til at komme ind bag Christiansborgs tykke mure for at drøfte en vigtig sag,« siger han.

Han har fuld forståelse for, at ikke alle kunne være der. At der kan være forfald i et udvalg, og at afbud kan forekomme.

»Men jeg så flere politikere vade forbi på gangen – nogle, som skulle have været til det møde. Det er et svigt af den demokratiske samtale mellem borgere og politikere.«

Episoden i Kirkeudvalget er langt fra enestående. Et notat fra Folketinget viser, at fremmødet generelt er faldende, når borgere og foreninger kommer til Christiansborg. I folketingsåret 2015-2016 kom der i gennemsnit otte politikere. Året efter mødte syv medlemmer frem.

Samtidig stiger andelen af deputationer, hvor meget få indfinder sig. Forrige folketingsår kom der færre end fem politikere til 3,5 pct. af møderne. Det seneste år skete det i 11 pct. af deputationerne, at kun et, to, tre eller fire medlemmer mødte op.

Det er et problem, mener Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget.

»Alle er godt klar over, at det her ikke skaber det bedste billede udadtil,« siger hun.

Politikerleden nager

Problemet er imidlertid ikke nyt. I 2013 opfordrede Mogens Lykketoft (S) som Folketingets formand til, at partierne stillede med mindst en repræsentant, når der kom gæster udefra, og så sent som i januar 2017 gentog Pia Kjærsgaard pointen.

»Vi skal hanke op i os selv,« sagde hun.

Lige lidt hjalp det. Fremmødet er faldet.

»Jeg er ikke glad og tilfreds, men hvad skal jeg gøre?« spørger Pia Kjærsgaard og svarer selv:

»Jeg kan ikke gøre andet end at tage det op med jævne mellemrum. Jeg kan ikke stå og sige: Nu skal I møde op. Det er op til den enkelte at forvalte sit mandat og folketingsarbejdet.«

Pia Kjærsgaard drøftede sagen for nylig under et møde mellem gruppeformænd og udvalgsformænd. Her var der opbakning til, at problemet delvist løses ved, at Folketingets udvalg modtager deputationer rundt i landet, når de alligevel er på studieture uden for Christiansborg.

»Vi bliver hele tiden konfronteret med den her politikerlede. Det nager os alle sammen. Der er mange ting, vi kan gøre anderledes. Det her er et af dem,« siger hun.

To steder på samme tid

Folketingets Transportudvalg svarede på den løftede pegefinger fra Pia Kjærsgaard tilbage i januar. I et brev opfordrede udvalget til »at genoverveje det hensigtsmæssige i den igangværende registrering af fremmøde«.

»Det er ikke fair at brokke sig så meget,« mener Lennart Damsbo Andersen (S), formand for Transportudvalget, der har et større fremmøde end gennemsnittet.

Han påpeger, at folketingsmedlemmer i dag sidder i mange forskellige udvalg. Særligt de små partier må sprede mandaterne. En mand som Rasmus Jarlov (K) er eksempelvis ordfører på otte forskellige områder og sidder i lige så mange udvalg, hvor møderne kan ligge oven i hinanden.

»Det kan ikke hjælpe noget at sige til folk, at de skal være to steder på én gang,« siger Lennart Damsbo Andersen.

Som eksempel fremhæver han et møde sidste år, hvor seks hold borgere kom forbi. I starten var der mange politikere til stede. Men så gik et møde i gang i folketingssalen, hvor nogle af transportordførerne skulle være. En efter en forlod de lokalet. Da det sidste hold borgere blev lukket ind, sad kun Lennart Damsbo Andersen tilbage.

»Jeg kunne jo ikke sende dem hjem. De var kommet rejsende hele vejen fra Jylland. Men det føltes mærkeligt. Jeg måtte love, at deres budskab blev bragt videre,« siger han.

Han mener ligesom andre udvalgsformænd, at der skal ske en forventningsafstemning, så »deputationerne er klar over, hvor mange folketingsmedlemmer, der kommer, så de ikke går skuffede hjem«.

En undskyldning

Peter Juel Jensen (V), formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, mener, at en repræsentant fra hvert af de ni partier udgør et tilpas fremmøde. Ingen skal regne med, at alle 29 medlemmer kan møde frem, når de sidder i så mange udvalg – og i øvrigt skal rejse rundt, svare på pressehenvendelser, tjekke 150 mails om dagen og svare på en messengerkonto, der er ved at flyde over.

»Jeg kan godt se, at Pia Kjærsgaard stiller sig op og siger, at så må vi bare arbejde noget hårdere. Men der er kun 24 timer i døgnet, og det er min opfattelse, at vi arbejder ufatteligt hårdt. Der er en grund til, at vi næsten alle sammen er skilt, ikke,« siger Peter Juel Jensen.

I Kirkeudvalget sender Christian Langballe et beklagende budskab til den grønlandske menighed i Danmark og den vrede præst fra Helsingør:

»Jeg bliver nødt til at give en undskyldning på udvalgets vegne. Der var bare ikke så meget, jeg kunne gøre ved det.«