Fakta: Akuttelefonen 1813 modtager årligt 924.000 opkald
Der har været mange problemer med akutordningen siden oprettet. Men hvorfor blev 1813 indført?
Aktuttelefon 1813 i Region Hovedstaden så dagens lys 1. januar 2014, da den afløste lægevagten. Nu er den igen i vælten, efter at det blandt andet er kommet frem, at meningitispatienter ikke har fået en ordentlig behandling.
Få et overblik over akuttelefonen her:
- I Region Hovedstaden besluttede politikerne i 2013 at indføre et samlet visiteret akutberedskab med virkning fra 1. januar 2014. Beredskabet bestod i akuttelefonen 1813.
- Borgere skal ringe til 1813, når de har brug for hjælp uden for egen læges åbningstid, og hvis de har brug for at tage til akutmodtagelsen.
- Intentionen var at skabe et sammenhængende system og begrænse antallet af folk, der selv henvender sig på akutmodtagelser. Det skulle også nedbringe de ofte lange ventetider på akutmodtagelserne.
- Men akuttelefonen fik ikke en god start. Målsætningen er, at 90 procent skal have en medarbejder i røret inden for tre minutter. Desuden skal alle opkald være besvaret inden for ti minutter.
- Men andelen af opkald, der er blevet besvaret inden for målsætningen, har svinget meget, har en kritik lydt fra statsrevisorerne. Mangel på sygeplejersker og dårlig bemanding har været årsagen.
- Akuttelefonen modtager cirka 924.000 opkald årligt. Udgifterne var sidste år på 172 millioner kroner.
Kilder: Statsrevisorerne, Region Hovedstaden, Ritzau.
/ritzau/