Soldaterformand: »Vi siger "javel" og løser opgaven, men vi kan ikke være to steder«

Iført camouflagetøj og baret skal soldater nu stå vagt ved jødiske institutioner i København samt ved grænsen til Tyskland.

Fredag blev de indsat til opgaverne for at aflaste politiet, der mangler betjente. Men Jesper K. Hansen, som er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, er bekymret for, hvor længe det skal stå på.

Foreløbigt er der lagt planer for soldaterne indtil marts, men det står stadig ikke helt klart, hvor længe de i alt 160 soldater skal bistå ved opgaverne.

»Det her er ikke en typisk militæropgave, så jo hurtigere, vi kan komme væk, og politiet kan overtage, jo bedre. Politiet er presset, men vi er også pressede, og jeg frygter, at vi ikke kommer af med opgaven,« siger han til DR Syd.

Han uddyber over for Jyllands-Posten, at man i forsvaret allerede er godt spændt for og ikke har hænder nok til at aflaste egne opgaver.

»I forsvaret i dag har vi en masse merarbejde og overarbejde, som indikerer, at vi ikke har tilstrækkeligt personel. Hvis danskerne tror, at forsvaret har en større styrke, der sidder og venter på, at politikerne skal komme med nogle nye opgaver til dem, er det ikke tilfældet. Vi siger jo »javel« og løser opgaven, men vi kan ikke være to steder, og det er så op til politikerne at prioritere, hvilke opgaver vi ikke skal løse - både forsvaret og politiet,« siger han.

I september sagde forsvarschefen, Bjørn Bisserup, at det vil gå ud over forsvarets egne opgaver, hvis man skal deltage i aflastningsopgaverne i over et halvt år. Det skyldes, at forsvaret bereder sig på at sende en større styrke til Baltikum for at løse Nato-opgaver til næste år, pointerer Jesper K. Hansen. Aktuelt er der desuden folk i Mali, Irak, Afghanistan.

»Så det er ikke fordi, vi ikke løser opgaver i øjeblikket. Vi løser dem måske ikke i samme omfang, som vi gjorde, da vi var aktive i Afghanistan, men vi har heller ikke så mange ansatte som dengang,« lyder det.

Han vil ikke modsige, at forsvaret kan løse opgaven med at aflaste politiet over de næste seks måneder, men han er bekymret for, om det bliver en mere permanent situation, ligesom det tilfældet i andre europæiske lande som Belgien, hvor forsvaret er blevet indsat i gaderne. Derudover forventer han, at mængden af opgaver kan stige fremadrettet, og at det kan blive sværere at rekruttere folk.

»Det er fornuftigt at bruge hele paletten (politi og forsvar, red.) for at sikre, at folk kan færdes trygt, og vi er glade og stolte over at kunne medvirke til det. Men soldater jo interesserede i at løse opgaver udadtil, mens politiet gerne vil løse interne opgaver og sørge for borgernes tryghed. Derfor er det jo glædeligt, at man nu uddanner politikadetter til opgaven,« siger han.

Den nye og kortere kadetuddannelse på seks måneder blev etableret for mindre end et år siden, men langvarige forhandlinger om en overenskomstaftale har gjort, at de først for nylig har kunnet trække i uniformen.

Samlet blev 117 personer blevet optaget på de første tre hold. Den 22. september var der ansøgningsfrist for det fjerde hold. Målet lyder, at 345 skal være færdiguddannede kadetter pr. september 2018.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen siger til DR Syd, at han ikke har et svar på, hvornår soldaterne kan fritages fra bevogtningsopgaverne. Han er dog sikker på, at det ikke bliver en permanent situation for forsvaret, siger han til mediet.