Juraekspert skyder DF's flygtningestramning ned

Retten til et familieliv gælder alle flygtninge, siger Institut for Menneskerettigheder.

Artiklens øverste billede
Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder. Foto: Thomas Emil Sørensen

Dansk Folkepartis bud på endnu en stramning af reglerne for familiesammenføring kan være i strid med de internationale regler, Danmark er forpligtet til at overholde.

Det vurderer Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har onsdag på partiets sommergruppemøde luftet et ønske om at ændre reglerne for familiesammenføring.

Han vil afskaffe muligheden for, at asylansøgere, der ikke er individuelt forfulgt, kan søge om familiesammenføring, når de har været i Danmark i tre år.

Thulesen Dahl vil i stedet have, at de skal have familiesammenføring i deres hjemland.

Men det er ikke muligt at gøre, mener Jonas Christoffersen.

- Retten til familieliv gælder alle flygtninge. Jeg tror ikke, at nogen forestiller sig, at man helt kan ophæve retten til familiesammenføring for flygtninge, siger han.

Direktøren er overbevist om, at Justitsministeriet er af samme opfattelse.

- Jeg tror, at da man satte grænsen til tre år, var det ud fra den overbevisning, at den juridiske elastik derefter ville springe. Ellers havde man nok trukket den længere, siger han.

Grænsen for, hvornår man kan søge familiesammenføring, blev i 2015 ændret fra et til tre år.

Nu hvor de tre år næsten er gået, vil Dansk Folkeparti helt ophæve muligheden for familiesammenføring for asylansøgere, der ikke er individuelt forfulgt.

Men alle flygtninge har ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ret til hurtig familiesammenføring. Tre år kan ikke betegnes som hurtigt, mener Institut for Menneskerettigheder, der synes, at man i Danmark allerede er gået for langt.

Alligevel udelukker Jonas Christoffersen ikke, at der inden for lovens rammer kan ske andre stramninger på området.

- Få andre europæiske lande har regler på to og tre år. Hvis Danmark sætter den op til fire år, går vi enegang. Om man kan komme igennem med det, ved jeg ikke, siger han.

Det skyldes, at der ikke er fastsat en tidsmæssig grænse i loven. Desuden har ingen europæiske landes øverste domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelser, der kan diktere en.

Det er derfor ifølge Jonas Christoffersen ikke til at sige, hvor grænsen går. Men der skal være en grænse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.