Fortsæt til indhold
Indland

Musikeren Wafande blev slået i ansigtet på festival i Tisvilde

Hændelsen opstod under festivalen "Musik i Lejet".

Den danske musiker Wafande blev lørdag tildelt et slag i ansigtet under musikfestivalen "Musik i Lejet", der finder sted i Tisvilde.

Det skriver Ekstra Bladet.

Nordsjællands Politi bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om uorden ved hovindgangen til festivalen.

Her blev den forurettede slået i ansigtet, oplyser politiet.

Gerningsmanden er blevet pågrebet.

Wafande har ikke ønsket at udtale sig om episoden.

Han er imidlertid blevet rådet til at anmelde episoden til politiet, der allerede har afhørt ham, skriver avisen.

Politiet har endnu ikke oplyst, hvorfor episoden opstod.

Wafande er 34 år og er blandt andet kendt for sangene »Uartig« og »Gi' mig et smil«.

Musik i Lejet varede fra torsdag til lørdag, hvor kunstnere som Lord Siva, Mew, Medina og Suspekt gav koncerter.