Lange skoledage får ministeren op af stolen
Formanden for skolelederforeningen afviser de tal, der viser, at eleverne har for lange skoledage.
De danske folkeskoleelever har med folkeskolereformen fået længere skoledage, men der er grænser for, hvor lange de må være.
På mellemtrinnet må eleverne ikke have undervisning efter klokken 14.30, men alligevel er det tilfældet for 87 pct. af eleverne mindst én gang om ugen. Det viser tal fra Epinion, som foretog en stikprøve i uge 35 for Undervisningsministeriet.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil derfor sende et brev ud til kommunerne fredag, som skal holde skolelederne op på at holde elevernes skoledage inden for rammerne.
»Ligesom arbejde ikke udfylder hele voksenlivet, så skal skolen heller ikke fylde det hele for børnene. Der skal være plads til familien, venner, bedsteforældre og strandture,« siger hun.
Brevet lander hos kommunerne nu, fordi landets skoler i øjeblikket er ved at lægge skemaet for næste skoleår. Det skal derfor medregnes i planlægningen, at skoledagene ikke må overskride grænserne.
Fremover skal skolebestyrelsen desuden have skemaet til gennemsyn på forhånd, så forældrene får mulighed for at blive inddraget i, hvordan børnenes skoledage skal se ud. Loven om at inddrage bestyrelsen trådte i kraft den 1. marts 2017 og skal gælde som en fast ordning hvert år, når skemaet skal planlægges for det kommende skoleår.
»Det fungerer bedst, hvis de inddrages, fordi de kender deres børn bedst og ved, hvordan de har det, og hvordan de trives, også når de ikke er i skole,« siger Merete Riisager.
I indskolingen har ca. 25 pct. af eleverne undervisning efter klokken 14 mindst én gang om ugen, ifølge undersøgelsen fra Epinion. I 2015 var tallet 40 pct. Der er altså sket en forbedring i skoledagenes længde, men det er langt fra godt nok, mener ministeren.
»2015 er året lige efter reformen, så der kan jeg bedre forstå tallene, men det er simpelthen for dårligt i 2016. Når hver fjerde har undervisning efter klokken 14, så er det bare for meget,« siger hun.
Men formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, afviser tallene fra Epinion. Han kan ikke genkende det billede, som Merete Riisager taler om.
»Der er ingen børn, der sammenlagt får mere undervisning, end de må. Der er simpelthen ikke penge til at give børnene mere undervisning,« siger han og tilføjer, at børnene nogle gange har længere dage for at kunne færdiggøre deres projekter på specielle temadage. Men så har de til gengæld tidligere fri en anden dag, forsikrer han.