Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Forstå sagen om fejlpakket medicin

Torsdag blev et parti Pamoler tilbagekaldt, fordi det var blandet sammen med anden medicin. Læs om sagen her.

/ritzau/

Torsdag tilbagekaldte medicinalproducenten Takeda Pharma et parti Pamoler, fordi der blev fundet en anden type tabletter i to beholdere.

  • Det drejer sig om 4040 pakker pamoler, som hver indeholder 300 piller på 500 milligram
  • Det viste sig, at pakkerne med Pamol også indeholdt Ibumetin på 600 milligram, som er et andet smertestillende lægemiddel
  • Ibumetin bruges mod gigt og andre sygdomme. Hvis man er i blodfortyndende behandling kan det være farligt at bruge Ibumetin
  • Lægemiddelstyrelsen opfordrer derfor til, at personer, der har modtaget pakningerne, ikke indtager tabletterne
  • Alle 4040 pakker er udsolgt fra Takeda Pharmas eget lager, men hvor mange pakker, som er solgt på apotekerne, er der ikke overblik over
  • Produktet, som tilbagekaldes, har batchnummer 11255945 og varenummer 51 07 32. Det har været solgt siden januar 2017.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, TV Syd