Fortsæt til indhold
Indland

DF om lægeaftale: Et skridt på vejen

Den nye aftale om lægedækning løser ikke alle udfordringer med lægemanglen, påpeger DF, mens S glæder sig over muligheden for nye forsøgsklinikker.

Aftalen om lægedækning er god, men den løser ikke alle problemer omkring manglen på læger. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt i kølvandet på den brede politiske aftale, som samtlige Folketingets partier med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for bordenden indgik torsdag, og som bl.a. sikrer læger i yderområderne mere i løn, samt åbner for, at regionerne kan drive regionsklinikker i seks år frem for kun fire år som i dag.

Liselott Blixt støtter aftalen, men konstaterer også, at den ikke løser alle udfordringer med lægemangel i socialt belastede kvarterer og yderområder:

»Det er et skridt på vejen, men jeg er bekymret for, at der stadig vil være mangel på læger fremover f.eks. i min egen Region Sjælland. Jeg håber, at aftalen i højere grad vil sende kommende læger under uddannelse bredt ud, så vi kan få bedre geografisk dækning,« siger hun.

Også den radikale sundhedsordfører Lotte Rod hæfter sig ved indsatsen, som retter sig mod de studerende med flere uddannelsesstillinger.

»Det åbner nogle muligheder for bedre balance, for det er alt andet lige lettere som studerende at flytte sig og falde til, end når lægen har familie,« siger hun.

De Konservative har derimod været bekymret for, at nærheden til lægen forsvinder med regionale klinikker med mange forskellige læger. Partiet mener også, at regionsklinikkerne kan give ulige konkurrencevilkår og har derfor kæmpet i mod drift af regionsklinikker i otte-ti år. Resultatet blev som nævnt seks år.

Hos Socialdemokratiet er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen rigtig godt tilfreds med aftalen, selv om der undervejs i forhandlingerne har været stor uenighed på visse punkter.

Især glæder han sig over den del af aftalen, som betyder, at regionerne kan søge Sundhedsministeriet om tilladelse til at igangsætte forsøg med nye regionsklinikmodeller - uden at de først skal sendes i udbud hos private aktører.

»Det var et samlet ønske fra regionerne, og derfor er det svært ikke at være lydhør. Regionerne har jo ansvaret og erfaringerne med, hvad der virker, og derfor var vi helt uforstående overfor, at de borgerlige partier så frygtsomt på dette forslag,« siger Flemming Møller Mortensen.

Han glæder sig også over en ny differentieret honoreringsmodel, som sikrer læger i udkanten og i socialt belastede boligområder flere penge.

»Det betyder, at vi kan gøre det mere attraktivt at være læge i disse områder af landet. Manglen på læger i visse dele af Danmark er den største sundhedsmæssige udfordring, vi har,« siger han.

Hos Danske Regioner glæder aftalen Ulla Astman, der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

»Det helt afgørende er, at vi kommer i gang med at løse de store udfordringer, som manglen på praktiserende læger giver rundt omkring i landet. Der-for er det også glædeligt at se, at vi så hurtigt står med en samlet pakke med en række gode initiativer. Det er godt at se, at der er kommet handling bag ordene,« siger Ulla Astman.

Aftalen indeholder mulighed for at forlænge perioden, hvor en region må drive en offentlig lægeklinik fra fire til seks år.

»Borgerne har krav på den nødvendige lægehjælp – uanset hvor i landet de bor. Vores foretrukne løsning er, at der er praktiserende læger til alle, men når situationen er, som den er, er det positivt at kigge på længden af den periode, en region må drive et lægetilbud. Forlængelsen gør det muligt at skabe mere kontinuitet og sammenhæng for borgerne, og det vil være en tiltrængt forbedring,« siger Ulla Astman.