Amerikansk terrorliste udfordrer dansk navneforbud i Hedegaard-sag

Han er kendt som »BH«.

Siden april 2014 har der været nedlagt forbud mod at nævne det fulde navn på manden, der er sigtet for at forsøge at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard i februar 2013.

Men nu hvor USA med navns nævnelse har sat »BH« på den officielle terrorliste, er det danske navneforbud udfordret.

Derfor overvejer København Politi nu, hvorvidt det er muligt at opretholde og håndhæve forbuddet mod at nævne navnet på dansk-libaneseren, som er født i 1987.

Det oplyser Dorit Borgaard, advokaturchef ved Københavns Politi, over for Jyllands-Posten.

»Vi overvejer, hvilke konsekvenser det skal have, at amerikanerne har offentliggjort navnet,« siger Dorit Borgaard, der ikke vil udtale sig om, hvad konsekvenserne kan være, herunder om politiet selv vil gå i retten for at få ophævet forbuddet.

Anklagemyndigheden kan i praksis sætte navneforbuddet ud af funktion, ved ikke længere at håndhæve det.

Det var BH’s advokat, der fik nedlagt navneforbuddet ved Retten på Frederiksberg i april 2014, og Københavns Politi har siden håndhævet forbuddet over for Lars Hedegaard – manden som BH er sigtet for at forsøge at slå ihjel. Hedegaard fik i år en bøde på 10.000 kr. for at skrive BH’s navn, bl.a. i en bog.

Thorkild Høyer siger til Jyllands-Posten, at han stadig ønsker navneforbuddet opretholdt. Blandt andet fordi, det beskytter BH’s familie.

Men nu hvor navnet er let at finde på nettet, bør navneforbuddet ophæves, og man bør overveje at ændre reglerne, siger mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg til fagbladet Journalisten.

»Når først oplysningerne er ude, så kan de ikke styres, uanset rettens afgørelser. I og med navnet er fremme, kan findes med en enkel informationssøgning på nettet, og at amerikanske myndigheder helt officielt anvender personens navn i forbindelse med den danske sag, så er navneforbuddet ikke længere effektivt. Den logiske konsekvens er, at det bør ophæves,« siger Vibeke Borberg.

Navneforbuddet er to gange blevet udfordret af medierne, først Ekstra Bladet i oktober 2014 og sidst Radio 24syv i januar 2016. Begge gange opretholdt Retten på Frederiksberg navneforbuddet, selvom politiet ifølge Dorit Borgaard gjorde klart, at det ikke havde nogen indvendinger, hvis forbuddet blev ophævet.

Der er ifølge Dorit Borgaard flere verserende sager, hvor personer er både sigtet og tiltalt for overtrædelser af navneforbuddet.

Vil I fortsat forfølge de sager?

»Det er svært at sige, men som udgangspunkt ja, for overtrædelserne er sket på et tidspunkt, hvor der ingen tvivl var om, at der eksisterede et navneforbud,« siger Dorit Borgaard.

Helt ærligt, giver det nogen mening for dig at opretholde et navneforbud, når vores nærmeste allierede og verdens førende supermagt offentliggør navnet på ham på en terrorliste?

»Det har jeg ingen kommentarer til.«