Fortsæt til indhold
Indland

Særlige insektfabrikker skal gøre danskerne til et insektspisende folk

28 mio. kr. til forskning og udvikling skal gøre os til et insektspisende folk. Og måske kan orm og insekter forbedre vores helbred. Første insektfabrik ventes klar om fire-fem år.

Vi kan ligeså godt få det lært: At spise insekter og melorme.

Danmark skal være blandt de førende lande i verden, når det handler om at producere og spise insekter, græshopper, fårekyllinger og melorme. Derfor lancerer Teknologisk Institut sammen med Innovationsfonden flere forskningsinstitutioner og virksomheder et projekt, der om fire-fem år skal resultere i, at den første insektfabrik står klar.

Der bliver skudt 28 mio. kr. i projektet med at få gang i en større produktion af insekter til både foder og fødevarer.

Landmand Dorte Svenstrup fra Hoven nord for Varde, der for nylig stod frem og fortalte om sin lille produktion af melorme på sin gård i Vestjylland glæder sig over, at der nu for alvor kommer midler til forskning og udvikling i de små kryb og kravl.

»Det går alt for langsomt, så det er fantastisk med flere midler til forskning,« siger Dorte Svenstrup, der sagtens kan sælge sine melorme, men slet ikke kan producere nok i forhold til, hvad kunderne gerne vil have.

»Vi oplever en meget stor interesse fra hele Europa og kan sælge mange gange flere, end vi kan producere.«

På Teknologisk Institut i Aarhus ser faglig projektleder Lars-Henrik Lau Heckmann store fremtidsmuligheder i at få danskerne til at spise masser af insekter og melorme:

»Først og fremmest har insekterne et stort indhold af essentielle aminosyrer, ligesom de indeholder mange vigtige fedtsyrer. Derfor kan det komme til at spille en stor ernæringsmæssig rolle, som æg, mælk, kød, fisk og kylling gør i dag,« mener Lars-Henrik Lau Heckmann, der samtidig peger på, at forskerne har en begrundet ”mistanke” om, at insekterne kan forbedre vores immunforsvar.

Omkring to mia. mennesker i verden - primært i Afrika og Asien - spiser masser af insekter.

Effekt på imumforsvaret

»Insekternes skeletdele og hud har formentlig en positiv effekt i forhold til vores immunforsvar – så måske vil vi om 5-10 år kunne dokumentere, at insekter også forbedrer vores immunforsvar, men det ved vi ikke endnu,« siger han.

I dag er det dyrt, hvis man vil servere ristede melorme, stegte græshopper eller sprøde fårekyllinger for sine gæster. Lars-Henrik Lau Heckmann håber, at projektet med navnet inVALUABLE vil få priserne til at falde.

»I dag ligger det på niveau med prisen for en oksemørbrad, hvis man vil servere insekter for sine gæster. Vi håber at få prisen ned på niveau med hakket kød af en god kvalitet. Hvis det lykkes, vil det blive attraktivt for mange forbrugere. Jeg hører sågar en del vegetarer, der kigger over mod insekter og er positive overfor at prøve at spise dem,« fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann.

Favoritten er melorme

Hans personlige favorit er melorme, men han er også begejstret for græshopper og fårekyllinger. Og så er en cæsarsalat med fårekyllinger i stedet for kylling et hit.

»Det kan også drysse ristede melorme over, da de er ligeså sprøde som croutoner. Men man skal huske at være opmærksom på det visuelle, hvis man servere det for sine gæster, « lyder hans råd.

En pose frysetørrede melorme. Foto: Proti-Farm/Teknologisk Institut

Udover selve maddelen betyder det også en helt anden klimapåvirkning, hvis man skifter oksebøffen ud med ristede melorme eller ristede fårekyllinger.

100 gange mindre CO2

»Det påvirker klimaet 100 gange så meget at producere et kg oksekød, som at producere et kg insekter. Dertil kommer, at man ikke behøver at tænke over, at der bliver fældet regnskov for at fremstille mad, på dyrenes velfærd eller på de mange etiske dilemmaer, der er ved at spise kød – uanset om det er køer, høns eller grise,« mener Lars-Henrik Lau Heckmann.

Holland er førende i produktionen af insekter, mens hos Teknologisk Institut forestiller man sig, at vi i Danmark om få år skal producere flere 10.000-ton insekter. Markedet for insekter i Europa ventes i 2020 at være på ca. 2 mia. kr. om året.

Forskere ved Københavns Universitet har forsket i, hvordan man kan lave mad af bl.a. edderkopper og termitter. De har bl.a. fremstillet modermælkserstatning med de to spændende ingredienser som bestanddel. Arkivfoto: Niels Hougaard

Udover fødevarer skal der formentlig produceres 10 gange så mange insekter til brug som dyrefoder.

Eneste minus er ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann, at personer med allergi overfor skaldyr eller husstøvmider, måske også vil være allergiske overfor insekter, fordi de tilhører samme dyregruppe. Til gengæld er der ingen risiko for fugleinfluenza eller MRSA.