Få ledere sparer små skolepenge
Der er kun begrænsede eller ingen besparelser ved at lave fælles skoleledelse, viser en ny undersøgelse. Kommunerne står med et forklaringsproblem, mener skoleledere og forældre.
Et hoved eller to færre i skoleledelsen giver ikke de gevinster, man kunne forvente. Rundt om i landet er skoleledelser i stor stil blevet lagt sammen til én, og et af hovedargumenterne har været at spare penge – men forventningerne er tilsyneladende ikke opfyldt. Det viser en ny rapport fra KORA, som har lavet den første analyse af de økonomiske konsekvenser af bl.a. at oprette fælles ledelse som led i folkeskolereformen.
Kommunerne har haft for travlt. Man har kopieret hinanden, uden at have en fornemmelse af, om det giver en besparelse.Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Mange steder har besparelserne været mindre end forventet, forklarer en af forfatterne bag rapporten, seniorforsker Niels Ejersbo.
»Vores undersøgelse viser, at det ikke er sikkert, at man kan hente noget ved at skære en leder fra, da man på et senere tidspunkt må tilføre flere ledelsesressourcer,« siger han.
Der er således eksempler på, at »kommunerne har skåret for dybt« og derfor har været nødt til oprette en stilling igen, siger Niels Ejersbo.
Af de 26 kommuner, som på den ene eller anden måde har fælles ledelse, har 24 deltaget – anonymt – i undersøgelsen. De svarer alle, at økonomiske overvejelser har spillet en rolle. Alligevel svarer mere end 90 pct. af de adspurgte kommuner, at det enten har givet begrænsede eller slet ingen besparelser at indføre fælles ledelse.
Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener, at undersøgelsen bør sætte »et kæmpestort spørgsmålstegn ved, hvad kommunerne laver, når de lægger skolerne sammen«.
»Kommunerne har haft for travlt. Man har kopieret hinanden, uden at have en fornemmelse af, om det giver en besparelse,« siger han og kalder det »en kommunal lemmingeeffekt«.
For tendensen med at lægge skoler sammen er landsdækkende. I f.eks. Esbjerg er 27 skoleenheder reduceret til syv. Og i Glostrup er der kun én ledelse til syv skoler.
Friskole i protest
At lederen nu tit sidder langt væk fra den enkelte skole kan bl.a. betyde, at det tager længere tid at godkende støttetimer til elever, påpeger Claus Hjortdal. Desuden kan utilfredshed blandt forældre resultere i »protest-friskoler« – at folkeskolen mister terræn til friskoler.
Samme kritik lyder fra foreningen Skole og Forældre:
»Vi vil ikke have en amputeret skole. Lige præcis derfor opretter man en friskole i stedet for. Kommunerne bør nok kigge meget på de tal og indse, at det ikke er dér, de skaber besparelser,« siger Mette With Hagensen, formand for forældreforeningen.
Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, siger i en skriftlig kommentar, at det gælder om at udnytte pengene bedst muligt.
»I kommunerne skal vi selvfølgelig altid følge op på, om vi får de forventede gevinster af de tiltag, vi sætter i værk. Det er et lokalt ansvar at skabe det bedste kompromis mellem økonomi, struktur og bemanding,« skriver Anna Mee Allerslev.