Fortsæt til indhold
Indland

Danmarksbilleder: I marken er hatten den eneste beskyttelse

Jyllands-Postens fotografer oplever Danmark og danskerne helt tæt på og i alle afkroge af landet. Vi er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her, og se nye Danmarksbilleder hver uge.

Jorden er tør, og den støver lidt, når manden under den store sombrero bevæger sig gennem rækker af planter. Himlen er lige så blå som de bukser, der syner frem under skyggen fra hatten. En gang imellem anes ansigtet af Thor Michael Pedersen. Det er ellers stift rettet mod jorden og de 5.000 jordbærplanter, der skal luges ud imellem. Én efter én forsvinder de grønne mælkebøtteplanter med gule blomster op i luften. De skal væk, for de tager næringen fra de jordbær der om en måned – og sommeren over – skal pryde en tallerken overhældt med fløde, for sådan spiser Thor Michael Pedersen selv de søde bær. Det hele sker med håndkraft, for det er økologiske bær, han sælger ved vejkanten uden for sit hus på Stjærvej ved Storring. Hatten er Thor Michael Pedersens personlige værnemiddel og ligner langtfra dem, han til dagligt transporterer rundt mellem afdelingerne på Aarhus Universitetshospital, hvor han til daglig er servicemedarbejder. Solcreme med phthalater bliver ikke brugt, så hattens skygge er alt, hvad der beskytter jordbæravleren fra solens stråler. Om man dør af phthalater eller solens stråler kan komme ud på et, fortæller Thor Michael Pedersen. Traditionen tro skal konen have den første håndfuld af de nye bær, når de er klar. »Hvis ikke jeg lige når at spise dem først,« bemærker Thor Michael Pedersen, men hans smil forsvinder under hattens skygge, idet han bukker sig ned for at finde den næste mælkebøtte. Foto: Casper Dalhoff

Fotografernes bedste billeder fra Danmark

Jyllands-Postens fotografer kommer rundt i alle hjørner af Danmark, og fotoafdelingen udvælger hver uge de bedste billeder til serien ”Danmarksbilleder”. Her kan du se de tidligere Danmarksbilleder

17.04.2020: Discgolf i Risskov

Duften af friske ramsløg fortæller enhver aarhusianer, at det er forår, og at man er i Risskov. Mellem de gamle træer i parken mellem det gamle psykiatriske hospital og vandet går Julie Rind Carstensen og kæresten, Christian Sørensen, og kaster med discs, som før det blev en sport blev kaldt for frisbees. Der er sat ni jernkurve op, og med så få kast som muligt skal man ramme jernkæderne og sænke discen i kurven. For Julie er det første gang, at hun skal få discen til at svæve, og Christian har kun været på banen en enkelt gang før. Han blev så begejstret, at der staks blev købt tre nye skiver som en investering i at slå tiden ihjel under coronakrisen, nu hvor deres studier som henholdsvis sygeplejeske og medicin er sat i bero. Den næste kamp mellem de to er sat i kalenderen og bliver kun aflyst, hvis de to bliver indkaldt til det coronaberedskab, som de begge har meldt sig til. Foto: Casper Dalhoff

07.04.2020: Den bedste dans i Uniparken

Bum bum tam tam, rytmisk forplanter hiphop-sangen sig ud i Universitetsparken. Lyden kommer fra de højttalere, der står placeret i vinduet til et kollegieværelse på gang 3. På græsset udenfor danser Sofie Bosse (tv) og Celine Sofia Skov Nielsen (th) løs. En computer streamer Youtube-video, der viser, hvordan koreografien optimalt bør se ud. Men intet er optimalt for tiden. Da statsministeren lukkede landet ned, besluttede de to piger sammen med de fem drenge, de deler gang med, at gå i selvvalgt isolation for at ikke at blive smittet med corona. De går ikke på besøg hos andre, og der kommer ingen gæster i deres køkken. Gangen er lukket land, ligesom Danmark. Eneste tidspunkt, de syv bryder deres kæde, er, når der skal købes ind til fællesmad. På gangen har de lavet en struktur. Om formiddagen læser alle deres fag, og pigerne bliver klogere på henholdsvis medicin og biologi, og om eftermiddagen er der workshops. Nu er det hiphop, der skal danses. Fællesskabet er i høj kurs med aftensang fra altanerne hver aften kl. 17. Derefter spiser beboerne mad og holder oplæg for hinanden. Det skal give de andre indsigt i de forskellige studier. I dag har drengene dog brudt kæden og søgt ind i varmen, mens de to piger tager en sidste dans i parken. Foto: Casper Dalhoff

28.03.2020: En gedde på krogen

I den måske mindste af Søhøjlandets mange søer står Andreas Skov, 25 år, i en jolle og fisker. Med barndomshjemmet i ryggen og med blikket mod farfarens hus kaster han snøren i den sø, der er for lille til at have et navn. Det her er hjemmebanen, og un-der ham i det mørke vand kredser en uvidende gedde rundt. Det er her, Andreas Skov kobler fra og finder ro. Ingen tanker, der fylder, eller bekymringer, der presser sig på. Ikke engang coronakrisen, der ellers fylder meget og blandt andet har forvandlet uddannelsen til elingeniør til et onlineforløb, kan presse en negativ tanke frem. Her er der kun naturen at forholde sig til. Der er hverken en fisk eller en kæreste på krogen endnu. »Kommer kæresten, så er én ting sikkert; så står jeg ikke her mere,« siger Andreas Skov med et smil om munden. Solnedgangen gør alt i luften gyldent og vandet mørkt, og Andreas Skov lader endnu en gang snøren søge mod bunden. På afstand kan man høre Andreas Skov hilse med et »hep… der er en gedde på krogen,« og dermed lidt til fiskefarsen. Foto: Casper Dalhoff

24.03.2020: Rødtop bliver sommerklar