Advokat og organisationer går til angreb mod Støjbergs utålelige ophold
Hvis en 35-årig iraner vinder sag om tålt ophold, er der ikke længere nogen, der kan tvinges til at bo på Kærshovedgård, siger hans advokat.
Det er ikke bare utåleligt, men også i strid med menneskerettighederne, at udlændinge på tålt ophold er blevet tvunget til at bo og opholde sig i det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård ved Ikast og Brande i Midtjylland, mener advokat Christian Dahlager.
Han har på vegne af en 35-årig iraner, der har været på tålt ophold i otte år, stævnet Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen.
Udlændingeminister Inger Støjberg har tidligere sagt, at det skal være utåleligt at være på tålt ophold, og at det er slut med at leve mere eller mindre almindelige familieliv i og omkring København.
Det er det også for Christian Dahlagers klient, der har kone og to små børn i Københavnsområdet. Da udlændinge på tålt ophold hidtil har haft opholds- og meldepligt i Center Sandholm nord for København, kunne den iranske mand hver dag være sammen med familien og stadig nå til Sandholm for at overnatte.
Christian Dahlager vandt i 2012 ved Højesteret en meget omtalt sag om netop tålt ophold. Med flytningen til Kærshovedgård og yderligere stramninger, der er på vej med bl.a. højere straffe for at overtræde opholds- og meldepligten, er sagen denne gang endnu mere klar, mener han.
»Sådan én som ham kan reelt ikke have noget familieliv, når han skal bo derovre. Så det minder om en fængselslignende situation, og det strider imod alle regler at spærre folk inde, som ikke har begået noget strafbart,« siger Christian Dahlager.
Han peger på, at der er overvågning og elektronisk adgangskontrol, som gør, at man kan kontrollere, at udlændingene er der om natten. Desuden skal de melde sig hos politiet på stedet hver formiddag. Da der er seks-syv kilometer til nærmeste by og ingen offentlig transport til og fra stedet, er det reelt umuligt at være en del af det omgivende samfund og opretholde forbindelse til familie og netværk i hovedstadsområdet, pointerer han.
Der er jo ingen, der forhindrer udlændingene i at gå ud og ind, så hvordan kan du sige, at det svarer til et fængsel?
»Det kan du også i et åbent fængsel, så det er ikke det afgørende kriterium. Det afgørende er, at der er sanktioner, hvis du ikke overholder de tidspunkter, du skal være der, og at det dermed fremtræder som et fængsel,« siger Christian Dahlager.
Personer på tålt ophold er typisk fundet skyldige i alvorlig kriminalitet og har fået en udvisningsdom, men de kan efter endt afsoning ikke sendes ud, fordi de i oprindelseslandet risikerer dødsstraf, forfølgelse eller tortur. Den 35-årige iraner har afsonet en dom for mord på en landsmand kort efter, at han ankom til Danmark. Han blev løsladt i 2008 og har siden været på tålt ophold.
Christian Dahlager peger på, at tålt ophold skal sikre, at myndighederne ved, hvor udlændingene er, hvis udsendelsen pludselig kan effektueres. Derfor er det ifølge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i orden at lægge begrænsninger på disse udlændingenes bevægelsesfrihed.
Til gengæld er der almindelig enighed om, at det er ulovligt, hvis det tipper over og bliver til en situation, som reelt er at sidestille med frihedsberøvelse.
Det er netop det, der er stridens kerne. Udlændingeministeriet skriver i forbindelse med lovforslaget om bl.a. at skærpe straffene for at overtræde opholds- og meldepligten på Kærshovedgård, at der ikke er konflikt med menneskerettighederne.
Den vurdering er hverken Amnesty eller Institut for Menneskerettigheder enig i, fremgår det af høringssvar til lovforslaget.
Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty, mener, at tålt ophold på Kærshovedgård er værre end at være i almindelig fængsel.
»Hvis du afsoner en dom, ved du, hvornår du kommer ud i den anden ende, og du kan blive resocialiseret. Samtidig vil man aldrig byde strafafsonere, at de ikke må se deres børn i hele den periode, hvor de afsoner. På Kærshovedgård er der ikke engang en besøgsafdeling. Det kan godt være, at man kan gå ind og ud af døren, men der er bare så mange forhindringer indlagt, at den samlede effekt svarer til frihedsberøvelse,« siger han.
Hos Institut for Menneskerettigheder er seniorforsker Peter Vedel Kessing enig. Han peger på, at højesteretsdommen fra 2012 sagde, at myndighederne ikke bare kan lave tidsubestemt opholds- og meldepligt for alle på tålt ophold. Der skal foretages individuelle vurderinger.
»Summa summarum ser vi en betydelig risiko for, at der nu efter højesteretsdommen er lavet så mange nye stramninger, at man går over den røde linje, hvor det bliver en frihedsberøvelse, og det er ulovligt i forhold til menneskerettighederne,« siger han.
Sagen om den 35-årige iraner er ikke den eneste, der er på vej igennem retssystemet. Jyllands-Posten bragte onsdag et interview med afghaneren Elias Sher, der også har været på tålt ophold i otte år, og som har familie og tre små børn i Hillerød. Hans advokat har søgt om fri proces for at køre en sag mod Udlændingestyrelsen om opholds- og meldepligten på Kærshovedgård.
Advokat Christian Dahlager afventer nu svar fra statens advokat, kammeradvokat, på stævningen. Han regner med, at der ligger en afgørelse fra landsretten i foråret 2017. Hvis hans klient vinder, vil det have vidtrækkende konsekvenser, mener han.
»Det er klart, at hvis vi får medhold i, at det er en fængselslignende situation, så vil alle på Kærshovedgård jo komme af krogen med det samme. Myndighederne kan stadig have begrænsninger, men det må være noget mindre indgribende, f.eks. at de kan bo, hvor de vil, men skal melde sig på den lokale politistation to gange om ugen,« siger han.