Genbrug af nyrer og lever: I fjor var den ældste organdonor 79 år

79 år. Så gammel var den ældste dansker, som i fjor donerede en lever og en nyre og dermed efter sin død reddede flere alvorligt syge patienter, som stod på venteliste til at få et nyt organ.

Lægernes øgede brug af organer fra ældre donorer er ifølge Dansk Center for Organdonation en stor del af forklaringen på, at der i fjor blev sat flere rekorder, når det gælder organtransplantation. I 2015 udtog læger organer fra i alt 87 afdøde donorer – det er det højeste antal nogensinde – og 41 af disse donorer var 60 år eller ældre. Det svarer til 47 pct. Kigger man på andelen af donorer over 70 år, udgjorde de i fjor 22 pct. af samtlige afdøde organdonorer, mens kun 8 pct. af donorerne de foregående år har været over 70 år.

3,5 organer pr. donor

»Vi er de seneste år blevet meget bedre til at bruge organer, som man før ikke kunne bruge. Det overrasker mange, at man kan bruge organer fra ældre mennesker. Det er typisk nyrer og lever, man kan bruge fra ældre donorer. Eftersom hjertet i højere grad slides, transplanterer man sjældnere hjerter fra ældre mennesker,« siger centerleder Helle Haubro Andersen.

Hun peger på, at lægerne de senere år er blevet bedre til med medicin at behandle organerne, så de kan bruges. Samtidig har Rigshospitalet fået en såkaldt lungevaskemaskine, der betyder, at man i dag kan bruge lunger, som man førhen ikke kunne bruge.

I gennemsnit kan man anvende 3,5 organer fra hver donor, og tallene viser da også, at det rekordstore antal donorer smitter af på antallet af danskere, der får indopereret nye organer. Det drejede sig i 2015 om 393 danskere, mens tallet var 272 for 10 år siden.

Ingen er for gammel

»Et vigtigt budskab er, at man ikke på forhånd skal udelukke sig selv som donor og tænke, at man er for gammel eller for syg til at være donor. Hvis man er villig til at donere, bør man tilmelde sig donorregistret og så overlade det til lægerne at træffe beslutningen, hvis det nogensinde bliver aktuelt. For i dag kan vi pludselig behandle, rense og bruge lunger, som man ikke kunne bruge for bare tre år siden,« siger hun.

I Nyreforeningen kan formand Jan Rishave kun gentage opfordringen, og han har ikke på vegne af medlemmerne skrupler over, »at et nyt organ kan vise sig at være gammel«.

»Vi har fuld tillid til lægernes vurdering, og de tillader jo ikke transplantation, som er en stor operation, hvis ikke organet er helt i orden og perfekt. At flere ældre melder sig som donorer, betyder samtidig, at antallet af mennesker, som venter på f.eks. en ny nyre, falder – ikke mindst i Jylland og på Fyn,« siger han.

Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af EU-Parlamentet for V og i dag formand for organisationen 7liv, der kæmper for at få flere organer i spil og dermed redde liv og livskvalitet, er glad for de modne organer.

Donor som 64-årig

»Min egen mand donerede sin ene nyre som 64-årig, og den var da så god som ny. Det handler om, at mange ældre i dag er i bedre form og passer bedre på helbredet, og samtidig er lægerne blevet opmærksomme på, at organer kan bruges langt op i årene,« siger hun og understreger vigtigheden i at gøre opmærksom på muligheden.

»Folk ved faktisk ikke, at de kan være livreddere hele livet,« siger hun.

Hjertekirurg Lars Ilkjær, der arbejder med hjertetransplantationer på Aarhus Universitetshospital, peger på, at i takt med at donorerne bliver ældre, stiger også alderen på de patienter, som modtager et nyt organ.

»På hjerteområdet giver det god mening, for et hjerte hos en ældre, som ikke har så meget aktivitet længere, passer bedre i størrelsen hos et andet ældre menneske,« siger han.