Milena Penkowa blev frifundet – men hun har stadig en ”akademisk dom”

Østre Landsret frifandt torsdag den omdiskuterede hjerneforsker Milena Penkowa i en mangeårig sag om dokumentfalsk.

Sagen handler om, hvorvidt Milena Penkowa i 2003 i forbindelse med, at hun indleverede sin doktordisputats til Københavns Universitet, forfalskede dokumenter, der skulle dække over fusk i hendes forskning.

I 2003 udbad Københavns Universitet sig dokumentation for, at Milena Penkowa rent faktisk havde gennemført en række rotteforsøg, hvis resultater lå til grund for forskningsmæssige resultater, der både var blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift GLIA og siden indgik i Penkowas doktordisputats. Anklagen er, at hun i den forbindelse bl.a. forfalskede en kontrakt med et spansk firma kaldet RRRC Pharmaceuticals, hvor hundredvis af rotteforsøg angiveligt skulle være gennemført.

Problemet er, afslørede Weekendavisen i 2011, at der tilsyneladende ikke fandtes et firma med det navn i Spanien i 1998, da kontrakten ifølge dokumenterne fra Milena Penkowa blev indgået.

Netop der ændrer frifindelsen intet i forhold til den dom, Københavns Byret fældede for snart et år siden. I en pressemeddelelse fra Østre Landsret står bl.a., at »landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde begået dokumentfalsk, og at en væsentlig del af rotteforsøgene ikke var udført«, samt at »uredeligheden havde karakter af konstruktion af medicinske forskningsresultater og var således i sig selv udtryk for en ikke ubetydelig kynisme«.

Når Milena Penkowa alligevel blev frifundet, handler det om grovheden af hendes lovovertrædelse. Sager om dokumentfalsk forældes efter fem år – men ved den grove slags er forældelsesfristen på 10 år. Lovovertrædelsen var otte år gammel, da Københavns Universitet i 2011 meldte Milena Penkowa til politiet.

Tre af de seks voterende i sagen fandt Milena Penkowas dokumentfalsk til at være af særlig grov karakter. Men de øvrige tre var uenige. På den baggrund gav landsretten dom »efter det for tiltalt gunstigste resultat«, som der står i pressemeddelelsen.

Frifindelsen tages godt imod af hovedpersonen selv.

»Det er en stor sejr,« siger Milena Penkowa.

Men du blev jo frifundet, fordi sagen er forældet, og ikke fordi man har godtgjort, at du ikke har lavet dokumentfalsk?

»Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvorfor jeg er frifundet. Jeg er frifundet.«

Hvad betyder det for din karriere i fremtiden?

»Det må tiden vise. Der er ingen tvivl om, at det er et skridt i den rigtige retning. Men som udgangspunkt driver jeg en virksomhed, og det bliver jeg ved med uanset hvad. Derfor er det stadig rigtig rart at have fået ret.«

Hvad er det helt præcis, du har fået ret i?

»Jeg er blevet frifundet,« svarer Penkowa, der fortsat afviser at have fusket med sin forskning.

Milena Penkowa driver i dag virksomheden Hjerneeksperten, hvor hun bl.a. laver ”second opinion” for patienter, som måtte have brug for en sådan i forbindelse med deres behandling i sundhedsvæsenet. Derudover holder Milena Penkowa bl.a. foredrag og laver klinisk forskning på hospitaler, siger hun.

»Det er kun holdt op på Københavns Universitet, men det er jo ikke hele landet,« konstaterer Penkowa.

Selv om Milena Penkowa nu er frifundet, skal hun ikke regne med, at vejen igen er banet for en traditionel forskningsmæssig karriere. Ifølge professor Hanne Andersen, institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, skal man i den sammenhæng skelne mellem det strafferetlige og ansættelsesretlige system på den ene side og så på den anden side, hvordan der i forskningsmiljøet ses på sagen. Hun mener, at sagen har et omfang, der i sig selv er skadeligt for en forskerkarriere.

»Enhver forsker, der har været ude i en sag af sådan et omfang med indledende rapporter, der har peget på problemer, vil have det svært. Selvom der er sket en strafferetlig frifindelse, er der stadig spørgsmålet om, hvorvidt man kan få et forskerjob, om man kan få penge hos de betydningsfulde fonde, og om der vil være samarbejdspartnere, der vil samarbejde med én, og som vil have forskningsresultater publiceret sammen med én. Det er i forskningsmiljøet, at man vil have meget svært ved at komme ud af det. Man kan ikke klage sig ud af, at andre ikke længere stoler på én,« siger Hanne Andersen.

Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet, er enig i, at sagen om Milena Penkowa langtfra er forældet i forskningsmiljøet – selvom den er det i det strafferetlige.

»Der er også den akademiske ”dom”, som nok ikke bliver forældet lige med det samme. Jeg vil vurdere, at den juridiske dom har været vigtig at forfølge for universitetets skyld, men at forskerne er mere interesserede i den akademiske,« siger han.

Milena Penkowa er langtfra den eneste forsker, som har fået ødelagt sin forskerkarriere som følge af problematiske forskningsresultater. I en af videnskabens meget berømte sager blev nanoforskeren Jan Hendrik Schön i 2002 afskediget fra sin forskerstilling på det ansete Bell Labs i USA som følge af en rapport, der påviste 16 tilfælde af videnskabelig uredelighed og forfalskede data i hans meget opsigtsvækkende forskningsresultater. Senest er det berømte Karolinska Instituttet i Sverige, der bl.a. udpeger modtagerne af Nobelprisen i medicin, for nylig blevet involveret i en sag om uredelighed vedrørende stjernekirurgen Paolo Macchiarini. Sagen førte mandag til en fyring af universitetsrektor Harriet Wallberg Henriksson, der oprindeligt ansatte kirurgen.