Skoleledere: Det virker at samle etnisk danske børn

Flere folkeskoler har haft gode erfaringer med at inddele etnisk danske og tosprogede elever for sig i stil med Langkaer Gymnasium.

Artiklens øverste billede
Det har vakt stor debat, at 1.g’ere fra Langkaer Gymnasium bliver inddelt i klasser efter deres etnicitet. En lignende model har tidligere været brugt på flere folkeskoler. På billedet Ahmed Abdallah (tv.), Ibrahim Omar og Abdullahi Aden fra Langkaer Gymnasium. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Mens det onsdag vakte stor opsigt, at et aarhusiansk gymnasium har opdelt eleverne i klasser efter etnicitet, er det langt fra et ukendt fænomen i folkeskolen.

Her har en række skoler gjort sig erfaringer med at samle de etnisk danske børn for at holde på dem og tiltrække flere, og flere steder har resultaterne været så gode, at det efter nogle år slet ikke var nødvendigt at gøre længere.

Den første til at bruge modellen var Lise Egholm, der i en årrække frem til 2013 var en markant skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor der historisk har været et flertal af tosprogede børn.

I slutningen af 1990’erne stod hun med 100 nye skolebørn til sin 0. klasse. Kun 20 var af dansk oprindelse, og dem valgte hun at samle i to klasser, mens de to sidste klasser udelukkende bestod af børn med anden etnisk baggrund end dansk.

»Hvis jeg bare havde tænkt dumt og matematisk, var der kommet fem danske børn i hver klasse. Men jeg kender jo godt til børn og forældre på Nørrebro, og så havde der ikke været nogle etnisk danske børn tilbage til efterårsferien, de var flyttet til andre skoler,« siger Lise Egholm.

Hun forstår udmærket godt, hvorfor rektoren på Langkaer Gymnasium er gået samme vej, som hun gjorde.

Lise Egholm vendte udviklingen på sin skole og fik over en årrække andelen af tosprogede elever ned på 50 pct.

Hvis jeg bare havde tænkt dumt og matematisk, var der kommet fem danske børn i hver klasse. Men jeg kender jo godt til børn og forældre på Nørrebro, og så havde der ikke været nogle etnisk danske børn tilbage til efterårsferien, de var flyttet til andre skoler.

Lise Egholm, tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole, Nørrebro i København

»Det er vældigt fornuftigt, og det var et af de redskaber, der gjorde, at jeg vendte udviklingen på min skole,« siger Lise Egholm, med henvisning til at andelen af tosprogede elever i løbet af nogle år faldt til 50 pct. Det betød, at der var etnisk danske børn nok til, at man igen kunne gøre alle klasser blandede.

Bjarke Huss var i samme periode – fra 1997 til 2005 – skoleleder på Frederikssundsvejens Skole i Nordvestkvarteret i København, en folkeskole, der lukkede i 2008.

Forældre flyttede børn

Da han kom til, var mellem 80 og 90 pct. af eleverne tosprogede, forklarer han.

»Så det satte jeg mig for at gøre noget ved. Jeg kunne jo se, at flere og flere af de etnisk danske forældre flyttede deres børn. De var kede af, at deres børn ikke gik i klasse med flere dansksprogede elever,« siger Bjarke Huss, som i dag er pensionist.

På skolen var der to spor, og løsningen blev at lave én klasse med etnisk danske elever suppleret med elever med anden etnisk baggrund, og én klasse udelukkende med elever med anden etnisk baggrund.

Eller som Bjarke Huss siger:

»Det blev i hvert fald resultatet. Officielt delte vi eleverne i sproggrupper efter deres modersmål.«

Frederikssundsvejens Skole fik hurtigt et bedre ry, forklarer Bjarke Huss, og i løbet af nogle år steg andelen af etnisk danske elever fra 10-20 pct. til 40 pct.

Hans råd til rektoren på Langkaer Gymnasium er derfor at holde fast i opdelte klasser.

»I begyndelsen oplevede vi det samme ramaskrig, som Langkaer Gymnasium nu oplever. Men hvis man bare læner sig tilbage og folder hænderne, sker der lige præcis en udsugning af danske elever. Så jeg forstår godt den rektor, som går ind og arbejder på denne måde – for jeg har selv oplevet, at det hjælper,« siger han.

På Aalholm Skole i Valby valgte man for 10 år siden at fordele de nye elever, så de arabiske elever gik i én klasse og de etnisk danske elever i en anden – suppleret op med elever med anden etnisk herkomst.

Skole med dårligt ry

Én af forklaringerne på opdelingen var, at de arabiske elever kunne få flere timer i dansk som andet sprog med en arabisktalende lærer, når denne lærer ikke skulle fordele sine undervisningstimer over to klasser.

Klassedelingen gav en masse palaver, men man må bare sige, at den virkede. Den forklarer selvfølgelig ikke det hele, men den forklarer en god del.

Michael Olsen, skoleleder på Aalholm Skole i Valby

»Men det handlede om mange ting. Skolen havde et meget dårligt ry, så der blev virkelig arbejdet for at få flere etnisk danske elever til skolen,« siger skoleleder Michael Olsen, som dog ikke var skoleleder dengang.

I hans optik hjalp den utraditionelle klassedeling med det samme. Endda med en sådan hast, at skolen allerede året efter kunne gå væk fra at opdele efter modersmål.

I dag er 20 pct. af skolens elever tosprogede – for 10 år siden var det mellem 60 og 70 pct., forklarer Michael Olsen:

»Klassedelingen gav en masse palaver, men man må bare sige, at den virkede. Den forklarer selvfølgelig ikke det hele, men den forklarer en god del.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.