Et pust i næsen kan stoppe klamydia, gonorré og andre farlige infektioner

Første forsøg på en effektiv og banebrydende form for vaccination via slimhinden i næsen er nu klar til at blive afprøvet på mennesker.

Artiklens øverste billede

Med en spray og et pust i næsen vil læger i fremtiden mere effektivt blive i stand til at slå virus og bakterier ned, allerede inden at de trænger ind i kroppen og gør skade.

Til efteråret vil den nye form for vaccine for første gang blive afprøvet på mennesker. Her vil 30 kvinder i alderen 18-45 år blive vaccineret mod kønssygdommen klamydia, men metoden med at aktivere kroppens immunforsvar via slimhinderne i f.eks. næsen har langt videre perspektiver.

Det her har et stort potentiale, når det gælder fremtidens vaccinationer.

Donata Medaglini, forskningschef

»Nu kan man sætte kroppens yderste forsvarsværk i højeste alarmberedskab, inden virus eller bakterier kommer ind. Det her har potentiale til at forbedre en række af de eksisterende vacciner, samt gøre det muligt at udvikle vacciner mod nogle af de problematiske infektioner, der i dag ikke er vacciner imod,« siger Peter Lawætz Andersen, direktør for vaccineforskning på Statens Serum Institut. Han forudser, at man vil kunne anvende den nye vaccinationsform mod andre infektioner, der kommer ind i kroppen via næsen, munden og underlivet. Det gælder f.eks. herpes, gonorré, hiv, streptokok-halsbetændelse og rsv-infektioner, der er den mest almindelige årsag til bronkitis hos små børn.

Det ifølge forskerne banebrydende vaccinationskoncept udnytter opdagelsen af, at man kan aktivere kroppens immunforsvar via slimhinderne. Det kan ske via de såkaldte TH17-celler, som danske forskere har påvist i lungen. Før næsesprayen tages i anvendelse, er det dog nødvendigt at anspore disse celler med en normal injektion. Så man slipper altså ikke helt for at blive stukket.

Stort potentiale

Forskerne på Statens Serum Institut er en del af et internationalt konsortium, Aditec, hvor forskere fra 25 lande samarbejder om at finde nye måder at forstå og aktivere kroppens immunforsvar. Hos Aditec er forskningschef Donata Medaglini begejstret for perspektivet.

»Det her har et stort potentiale, når det gælder fremtidens vaccinationer,« siger hun.

Også professor Allan Randrup Thomsen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, ser det store potentiale, f.eks. også i forbindelse med influenzavaccinationer. Samtidig understreger han, at sikkerheden skal være på plads:

»Hvis vi antager, at det er sikkert, vil vi allesammen få glæde af det. Jeg tror ikke, at der vil ske noget, men når man ikke før har gjort det her i større omfang, kan man godt blive bange for, at der er nogle langtidsfølgevirkninger, som vi ikke tidligere har mødt.«

Læs meget mere om metoden og se grafik på, hvordan vaccinen virker:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.