Freder A-kasserne ledige, som ikke står til rådighed?

De er for flinke i A-kasserne ved de ledige.

Den holdning vinder genklang i otte ud af ti kommunale jobcentre, viser et rundspørge, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda har foretaget blandt cheferne for jobcentrene. Helt konkret vurderer flertallet af chefer, at A-kasserne ikke bruger sanktionerne - det vil sige trækker i understøttelsen - så tit, som det er nødvendigt, når forsikrede ledige ikke lever op til kravene om at stå til rådighed for et job.

»Vi og virksomhederne ser det som et stort problem i en tid - og en fremtid - hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft, at nogle ledige tilsyneladende slipper af sted med at smyge sig udenom og ikke reelt står til rådighed for et arbejde. Det er ikke rimeligt, at de slipper for sanktioner,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Det er på den baggrund, at DA meget gerne ser, at jobcentrene i fremtiden får en større rolle, når det gælder om at uddele sanktioner til de forsikrede ledige, som i dag hører under A-kasserne.

»Det er jobcentrene, som oplever problemerne, når en ledig ikke lever op til aftalerne om f.eks. at lade sig aktivere. Derfor er det også bedst, at sanktionerne udgår derfra,« siger han og understreger, at DA ser med stor alvor på situationen.

»Det er helt uacceptabelt, at nogle kan flyve under radaren, og det en en fejlkonstruktion, at det er A-kasserne, der har ansvaret for at sanktionere deres egne, betalende medlemmer. De er jo sat i verden for at varetage deres medlemmers interesser,« siger han og peger på, at DA bringer temaet ind den del af trepartsforhandlingerne, som startede i april og har som hovedformål at sikre mere arbejdskraft og flere praktikpladser.

I Hjørring Kommune har jobcenterchef Michael Duus Nielsen også oplevet sager, som kommunen fandt oplagte til en sanktion, men hvor A-kassen vurderede modsat.

»Det er jo historisk betinget, at A-kasserne har myndighedsopgaven, og den ligger i mine øjne forkert, fordi A-kassen er sat i verden for at passe på medlemmerne. Kommunerne er vant til at agere som myndighed, og jeg er ikke i tvivl om, at der ville blive uddelt flere sanktioner, hvis kommunerne havde hele opgaven for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige,« siger han.

I det kommunale og regionale forskningsinstitut KORA kender professor Jacob Nielsens Arendt godt diskussionen og armlægningen mellem A-kasser og kommunale jobcentre om, hvem der sanktionerer flittigst.

»Det er svært at skaffe entydig dokumentation for, om nogle handler forkert og imod reglerne, men det ligger fast, at A-kasserne sanktionerer mindre. Det kan der faktisk være gode forklaringer på, fordi kontanthjælpsmodtagerne, som kommunerne har ansvaret for, måske er en tand længere væk fra arbejdsmarkedet end de forsikrede ledige, og derfor har sværere ved at leve op til de krav, jobcentret stiller,« siger han, der godt kan se fordele i at flytte sanktionerne over til kommunerne.

»A-kasserne har en dobbeltkasket, når de på den ene side skal holde medlemmerne i ørene og straffe dem, hvis de ikke lever op til rådighedsforpligtelsen, og på den anden side skal leve af de samme medlemmers kontingent. Det vil i hvert fald fjerne mistanken om urent trav, hvis sanktionerne blev flyttet,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Hos A-kassernes Samvirke er direktør Verner Sand Kirk lodret uenig og godt træt af diskussionen, og han skyder i stedet tilbage på kommunerne:

»Hver gang, der bliver ført tilsyn med vores måde at håndtere sanktioner på, får vi en pletfri anerkendelse af det statslige tilsyn, mens sanktionerne i kommunerne er meget vilkårlige og tilfældige - kommunerne bruger jo sanktionsinstrumentet vidt forskelligt, og det strider i hvert fald mod min opfattelse af retssikkerhed,« siger han, der meget gerne indgår i et tættere samarbejde med jobcentrene.

»Vi skal have mere dialog og gennemsigtighed i baggrunden for de enkelte afgørelser. Det vil højne vidensniveauet og gøre noget godt for samarbejdet,« siger han.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fastholder, at ledige skal stå til rådighed, og det vil sige møde op til samtaler og sige ja til de job, de får tilbud.

»Gør man ikke det, skal det have konsekvenser. Man skal trækkes i ydelse, og sådan skal det være.,« siger han og tilføjer:

»Det er helt afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Det er en forudsætning for vækst og velstand. Vi er optaget af, at flest muligt ledige kommer i job. Derfor vil vi også gerne drøfte med arbejdsmarkedets parter i de igangværende trepartsforhandlinger, hvordan vi fjerner de hindringer, der kan være for det,« hedder det i ministerens skriftlige svar.