Gratis at sige nej til job i nogle kommuner

At blive væk fra aktivering kan koste kontanthjælpen i nogle uger i én kommune, mens det få kilometer væk - i nabokommunen - kan være helt gratis at udeblive.

Dansk Arbejdsgiverforening har gennemgået den kommunale praksis og konkluderer, at der er store forskelle på kommunernes brug af sanktioner overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke retter sig efter anvisningerne og f.eks. deltager i aktivering, tager et anvist job eller er flittig til at søge ledige stillinger.

I de ivrigste kommuner bliver op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagere trukket i deres ydelse, hvis de ikke retter sig efter jobcentrets henstillinger, mens det i andre kommuner kun sker for nogle ganske få.

»Vi er meget forundrede over, at ikke alle kommuner bruger sanktionerne mere effektivt. Vi ved, at de virker - både i forhold til den enkelte, men også mere generelt som forebyggelse blandt alle ledige,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Varde ligger i den høje ende, når det handler om at reducere ydelsen for kontanthjælpen, og her er forklaringen i følge DA’s nyhedsbrev Agenda, at selve sanktionen er flyttet væk fra selve sagsbehandlingen og foregår administrativt et andet sted i kommunen.

»Dermed fjerner man den menneskelige faktor, hvor det måske kan være svært for den enkelte sagsbehandler at tage ydelsen fra en borger, de kender,« siger chefkonsulenten, som også argumenterer for, at politikerne burde skærpe sanktionerne generelt - f.eks. ved at trække otte ugers kontanthjælp, hvis borgeren ikke vil deltage i aktivering, i stedet for som nu at fjerne hjælpen i tre uger.

»Helt overordnet handler det om at få nedbragt ledigheden, og når vi har sanktionsværktøjet, skal det bruges så effektivt som muligt,« siger Jørgen Bang-Petersen.

På Christiansborg er beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) bekymret over tallene, og det ærgrer ham, at kommunerne ikke bruger sanktionerne mere systematisk.

»Der er faktisk masser af ufaglærte job, som i dag besættes af østeuropæere, som kontanthjælpsmodtagere i stedet burde have. Derfor er det ærgerligt, at nogle kommuner ikke bruger de værktøjer, vi har udstyret dem med og netop har skærpet i forbindelse med beskæftigelsesreformen,« siger han, der dog ikke vil pålægge alle at indrette sig som Varde.

»Beskæftigelsesreformen indeholder flere frihedsgrader til kommunerne, så det vil ikke være rigtigt at indføre flere regler nu og her. Men jeg opfordrer på det stærkeste kommunerne til at lære af hinanden,« siger han, der - også med henvisning til de seneste ændringer på beskæftigelsesområdet - ikke er indstillet på at stramme sanktionerne i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager.

Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer fastslår, at sanktioner handler om, at ledelsen lokalt har fokus på at bruge dem.

»Jeg kan se i min egen kommune her i Vordingborg, at vi på et tidspunkt var meget opmærksomme på at bruge sanktioner og lå højt. Så flyttede fokus til andre områder, og vi faldt, så nu skal vi som ledelsen igen til at gøre opmærksom på sanktioner som metode,« siger hun og minder om, at der godt kan ligge fornuftige overvejelser bag at undlade en sanktion i konkrete tilfælde:

»Hvis et træk i kontanthjælpen betyder, at der ikke er til huslejen og kommunen skal ud og lede efter en anden bolig, kan det godt være fornuftigt at overveje at undlade en sanktion,« siger hun.