Dømt for racisme: Jeg har ingen tillid til retsvæsenet
I februar blev han dømt for racisme ved byretten. I dag bliver sagen behandlet i Østre Landsret – og den anklagede har ikke forventninger til frifindelse.
En principiel retssag er netop nu – onsdag eftermiddag – i gang ved Østre Landsret.
På anklagebænken sidder er midaldrende mand fra Espergærde, Ole Flemming Nielsen, der i februar blev dømt efter racismeparagraffen i Retten i Helsingør.
Straffen lød på fire dagsbøder a 400. kr., men selv om beløbet var under bagatelgrænsen, har Procesbevillingsnævnet givet anketilladelse, fordi sagen er af principiel karakter.
Dermed er der udsigt til endnu en fight mellem på den ene side ytringsfrihedsforkæmpere, der i stærke vendinger har kritiseret dommen ved byretten, og en række jurister, som har kaldt byrettens konklusion for en dom helt efter bogen.
Sagen begyndte at rulle, da Ole Flemming Steen en novemberaften i 2013 deltog i en debattråd på Facebook.
Debatten tog udgangspunkt i en balladesag i en beboerforening, hvor bestyrelsen var blevet kuppet af personer med tilknytning til Hizb ut-Tahrir.
I et indlæg skrev Ole Flemming Nielsen:
”… ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen.” Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.”
Senere samme aften skrev han i den samme debat:
”Islam vil netop misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.”
Udtalelserne var generaliserende, mente dommerne ved Retten i Helsingør, som dømte Ole Flemming Nielsen efter § 266 b – bedre kendt som racismeparagraffen.
Overfor Jyllands-Posten forklarede Ole Flemming Nielsen i februar, at han var ”ærgerlig” over dommen, og at Retten i Helsingør efter hans vurdering ikke formåede at ”skelne mellem islam og ekstremisme og mellem religion og ideologi.”
Jyllands-Posten fangede Ole Flemming Nielsen kort før dagens retsmøde, og her forklarede han, at han – efter egen vurdering – bør frifindes, men at han samtidig ikke har tillid til retsvæsenet og derfor ikke forventer at blive det.
”Hvis ikke de retter op på den tåbelige dom fra Helsingør, forstår jeg ikke noget som helst.”
Så du forventer frifindelse?
”Nej, jeg forventer egentlig ikke ret meget. For jeg har ikke nogen tillid til retsvæsenet.”