Skattefordele til trossamfund koster statskassen 900 mio. kr. om året
Statskassen går glip af 900 mio. årligt på grund af særregler for trossamfund.
Islamisk Trossamfund på Dortheavej i København har det, Hara Krishna-bevægelsen har det, og frikirken Citykirken i Aarhus har det: skattefordele.
Som godkendte trossamfund har de sammen med over 100 andre menigheder en række skattefordele, og regningen for disse skattefordele er blevet opgjort af Skatteministeriet i et svar til Enhedslistens finans- og kirkeordfører, Pelle Dragsted.
»Der findes en række regler i lovgivningen, der i skatte- og afgiftssammenhæng giver religiøse samfund (trossamfund og menigheder) en særstatus,« står der i svaret, som skønner regningen for skattefordelene til at være »i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. årligt«.
Der er ikke tale om, at staten giver 900 mio. kr. direkte til trossamfundene, men statskassen ville tjene 900 mio. kr. mere, hvis skattefordelene ikke eksisterede.
Den største post i regnestykket er 650 mio. kr. i fradrag for gaver til menighederne, men der er flere poster, som ministeriet ikke kan opgøre på grund af manglende data, f.eks. fritagelse for grundskyld og i visse tilfælde moms.
»Underligt signal«
Formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, siger, at tallet er højere, end han lige havde regnet med:
»Det er eddersprøjtme mange penge, og hvis man tager de ting med, som ministeriet ikke kan sætte tal på, kan vi måske runde en milliard om året.«
Reglerne for trossamfund er på lange stræk de samme som for velgørende eller almennyttige foreninger, og det bryder han sig ikke om.
»Det er et underligt signal, at man sætter lighedstegn mellem almennyttige foreninger og religiøse samfund,« siger Stjernholm, som mener, at mange trossamfund først og fremmest »nytter sig selv«.
Hvis de faktisk udfører velgørende arbejde, kunne de gøre dette via en selvstændig forening, som så kunne få fradrag, mener han.
Enhedslistens Pelle Dragsted er principielt set skeptisk over for skattefordelene. Han går ind for et mere sekulært samfund, altså at religionen spiller en mindre rolle. Derfor ser han f.eks. kritisk på, at en del af præsternes lønninger finansieres af folk, der ikke er medlem af folkekirken, på søndagsgudstjenester i radioen og altså på skattefordelene.
»Det koster, har jeg fået svar på, 900 mio. om året. Det vil sige, at alle os, der ikke er religiøse, understøtter de religiøse mindretal. Så jeg synes, der er masser af steder, hvor man kunne tage fat på at skabe et mindre religiøst samfund, end vi har i dag.«
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm bakker grundlæggende op om skattefordelene, fordi der er religionsfrihed i Danmark og mulighed for at vælge andre trossamfund end folkekirken. Men efter TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” har hun været bekymret for, om alt foregår, som det burde.
»Man skal ikke prædike i modstrid med gældende lovgivning i Danmark,« siger Louise Schack Elholm og henviser til det arbejde, som regeringen er i gang med på moskéområdet.
Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, støtter bredt set de nuværende skattefordele til godkendte religiøse samfund. Men der skal være mere kontrol, mener han:
»Når de skal godkendes, afleverer de et regnskab én gang, og så afleverer de aldrig et regnskab igen. Og der vil vi gerne have gennemsigtighed som i folkekirken, så vi ved, at der ikke bliver tilført penge f.eks. fra det muslimske broderskab i Qatar til et moskébyggeri i Danmark.«