Postaftalen kan give problemer for landets sygehuse

Den nye postaftale, som et stort flertal i Folketinget står bag, kan betyde problemer i forhold til at levere hurtige og vigtige informationer fra sundhedsvæsenet til den store gruppe, som i dag er fritaget for digital post.

Postaftalen indebærer blandt andet, at Post Danmarks pligt til at levere breve fra dag til dag (A-breve) afskaffes – og at der ikke længere deles post ud om lørdagen som hidtil. I stedet bliver B-brevet det nye standardbrev med krav om en levering inden for fem dage mod fire dage i dag.

Det bliver ikke mindst en udfordring for landets sygehuse, når de så hurtigt som muligt skal informere om resultater fra undersøgelser eller stå for indkaldelser til nye undersøgelser. Samtidig kan det blive dyrere, hvis sygehusene tvinges ud i særaftaler med Post Danmark, som forventer at kunne tilbyde en dag til dag-service i form af et hastebrev.

»Det er klart, at sygehusenes udfordring er størst i forhold til den gruppe, der i dag er fritaget for digital kommunikation. Her kan det blive nødvendigt at lave nogle særlige aftaler med Post Danmark,« vurderer sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Ifølge de seneste oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen er der tale om ca. 350.000 danskere, hvor hovedparten er ældre, der ikke har adgang til e-mail og e-boks.

Kortere tid

Formanden for regionernes sundhedsudvalg, regionsrådsformand Ulla Astman (S), siger, at det kan komme til at knibe for sygehusene at overholde sundhedslovens krav om, at man senest otte hverdage efter at have modtaget en henvisning af en patient eller har udredt en patient skal oplyse om blandt andet dato og sted for undersøgelse eller behandling.

»Det giver os meget kort ekspeditionstid, hvis et brev skal være fem dage undervejs. Det kan være en henvisning fra lægen, der kommer fredag og typisk ligger weekenden over, inden den bliver ekspederet,« siger Ulla Astman, der også peger på problemer med post fra borgeren til sygehuset.

»F.eks. afføringsprøver fra borgeren i forbindelse med tarmkræftundersøgelser, der i dag kan sendes som brev, men nu bliver længere tid om at komme frem. Det bliver ikke alene mere besværligt for vores system, men også for borgeren. Og hvis vi skal ud i særaftaler med Post Danmark om hastebrev, bliver det også dyrere for os. Så det, vi i dag sparer på det digitale, kan vi hurtigt sætte over styr på dyrere breve,« siger hun.

Når det gælder vigtige informationer om undersøgelser, der måske viser tegn på cancer, bruger sygehusene i dag både breve og telefonopringninger, lyder det fra flere af landets sygehuse.

»Hvis det er meget vigtigt, forsøger vi også i dag at få fat i folk via telefon,« siger Ulla Astman.

På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg peger man på, at aftalen vil medføre mindre fleksibilitet og mere administration i forhold til denne gruppe.

Stor gruppe af ældre

Souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard frygter, at postaftalens ændringer vil gå ud over en stor gruppe af ældre, der i dag er fritaget for digital post.

»Som et minimum vil vi kræve, at det offentlige så benytter sig af hastebreve, når vigtige informationer skal hurtigt ud. Her har det offentlige en forpligtelse til at betale, hvad det koster, så man ikke svigter denne gruppe,« siger han.

Forliget om en ny postaftale er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, De Radikale og SF. De mere lempelige betingelser vil ifølge aftalen forbedre Post Danmarks økonomi med 328 mio. kr. efter flere år med store underskud. Antallet af sendte A-breve er gået markant ned i de senere år, hvilket har presset Post Danmarks økonomi – og derfor betyder aftalen, at A-post helt forsvinder, og at Post Danmark ikke længere er forpligtet til at udbringe post seks dage om ugen.

Lige vilkår

Med transportminister Hans Chr. Schmidts forsikringer om, at der bliver lige vilkår for både byboerne og folk i yderområderne, er der ingen kritiske røster fra Landdistrikternes Fællesråd.

»Ministeren har lovet, at posten ikke kommer senere frem i landdistrikterne,« siger fællesrådets formand, Steffen Damsgaard (V).

Men hvad så med de postomdelte aviser? Det vil da gå ud over folk i yderområderne – eller hvad?

Nej, lyder det fra journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard.

»Dagbladene vil under alle omstændigheder sørge for, at alle aviser kommer ud og eventuelt etablere en alternativ distribution i forhold til Post Danmark,« siger han.

I dag sørger aviserne selv for uddelingen af 90 procent af aviserne, mens Post Danmark klarer de resterende 10 procent. Kun Kristeligt Dagblad får alle sine aviser distribueret via Post Danmark, mens andre aviser kun benytter sig af Post Danmark i bestemte yderområder.