Skal patienten kende lægens fejl inden operationen?

Mon lille Annas dansklærer egentlig underviser i sit linjefag?

Undervisningsministeriet åbnede torsdag en ny digital skoleportal, hvor borgerne kan klikke rundt mellem mange tal og sammenstykke en profil af skolen. Og selv om forældrene ikke kan finde eksamenspapirer på den enkelte lærer, afslører tallene, om den enkelte skole har mange eller få lærere til at undervise i deres linjefag.

Den nye portal er udtryk for en tendens. Set gennem forskerbriller har der gennem de seneste 10-20 år været en stigende tendens til lægge data om skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner frem for borgerne.

»En større gennemsigtighed er udtryk for - i bredeste forstand - en markedsgørelse af den offentlige sektor, hvor de mange oplysninger er afgørende for, at borgerne kan vælge på et informeret grundlag - eller vælge fra,« siger programleder Ulf Hjelmar fra det kommunale og regionale forskningsinstitut Kora.

Læger er den personalegruppe, borgerne umiddelbart bedst kan tjekke - især hvis de har haft klager - eller tilsynssager.

I Patientombuddet, som behandler klager fra patienter, kan borgerne søge og få viden om den konkrete læge, hvis der har været en klagesag. I Styrelsen for Patientsikkerhed er det muligt at finde læger, der fået kritik og anmærkninger af tilsynsmyndighederne, ligesom borgerne kan tjekke, om en læge har været frataget sin autorisation i perioder.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing begynder med at fastslå, at læger, som er til fare for patientsikkerheden, naturligvis ikke skal behandle.

»Men vejen til at øge kvaliteten både generelt i sundhedsvæsenet og hos den enkelte læge er ikke at udstille konkrete ansatte i en gabestok. Dels er det meget uigennemskueligt for borgerne, hvad fejlen består i - er det administrative fejl i journaler, eller er der tale om en virkelig grov forsømmelse og fejlbehandling? Dels er behandlingen på et sygehus et samarbejde, hvor resultatet afhænger af, hvor godt et team fungerer, og så er det ikke rimeligt at hænge en enkelt person ud,« siger lægeformanden.

»En gabestok på dette område er en kunstig sikkerhed, og vejen frem er i højere grad at vurdere en afdelings kvalitet, og det er også det, der er lagt op til i den nye måde at arbejde med kvalitet på i sundhedsvæsenet,« siger han.

I Danmarks Lærerforening tror formand Anders Bondo Christensen ikke på, at flere offentlige data vil øge kvaliteten i folkeskolen.

»Ministerens tro på, at de her mange data kvalificerer skolevalget er helt misforstået. Det er noget helt andet, som forældre lægger vægt på. Man overdynger dem bare med nogle informationer, som på mange måder er ligegyldige,« siger han.

Ifølge Ulf Hjelmar fra Kora er ønsket om mere indsigt i offentlige ansattes resultater kommet for at blive:

»Borgerne vil have en bredere vifte af tilbud. De er blevet mere forventningsfulde og kræsne, og det er nødvendigt med oplysninger om den enkelte institutions resultater - dog ikke helt ned på individniveau - så borgerne har et valggrundlag,« siger han og understreger, at lange baner af rå information ikke er vejen frem.

»Det er ikke f.eks. ikke kvalificeret information bare at offentliggøre karaktererne på skolerne uden at korrigere for de rammer, den enkelte skole arbejder i. Data skal kvalificeres, hvis de skal kunne bruges til at vælge,« siger han, der ikke er i tvivl om, at der blandt mange borgere er stor interesse for at kigge det offentlige i kortene.

De mange oplysninger om offentligt ansatte arbejde er ikke kun til gavn for borgernes og deres valg af institution, men også for forskningen, fastslår forskningschef Henrik Christoffersen fra tænketanken Cepos, og han er ikke er bekymret for organisationernes kritik.

»Det er jo ikke overraskende, at de, som er vant til at have monopol på viden, gerne vil beholde deres monopol,« siger han, der mener, at informationer og data er et grundlæggende gode i den offentlige debat.

»Samfundet er kun sundt, hvis vi har en kritisk offentlighed. Det har vi også langt hen ad vejen, men vi har også nogle stærke og tunge interesser såsom lærernes og lægernes fagforeninger, og de må selvfølgelig have et modspil,« siger Henrik Christoffersen.