Børnehaver og skoler skynder sig at bruge millionerne sidst på året

Selv om risikoen for såkaldt »benzinafbrænding« af skattekroner blev afvist af politikerne bag budgetloven, før de vedtog den, viser det sig i dag, at kommunale institutioner køber stort ind, kort før året slutter.

En stor undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora konkluderer, at kommunerne bruger »signifikant flere midler sidst på året« inden for tre centrale områder: folkeskole, dagtilbud og ældre.

De ekstra penge bruges på bestemte varer og ydelser, hvor der er »særlig god mulighed for at skrue midlertidigt op for forbruget«. Det kan f.eks. være kontorartikler eller håndværkere.

Fra 2011 til 2014 blev der hvert år brugt ca. 500 mio. kr. ekstra i årets sidste kvartal sammenlignet med årene inden, at Folketinget vedtog økonomiske sanktioner og budgetloven.

Den betyder, at hvis kommunerne overfører ubrugte midler og bruger dem året efter, risikerer de at bryde igennem udgiftsloftet. Og det kan straffes økonomisk.

»Der er en mindre indikation på benzinafbrænding. Effekten er der og harmonerer med historierne om skoleledere, der forsyner skolen med iPads sidst på året,« siger Thomas Astrup Bæk, projektleder hos Kora, der oplyser, at den halve milliard svarer til 0,5 pct. af de samlede serviceudgifter på de tre store velfærdsområder.

Vi er bund med lim

I pædagogernes fagforening, BUPL, beskriver faglig sekretær Lars Søgaard Jensen årets sidste måneder således:

»Man sidder og siger ”okay, vi har 5.000-10.000 kr. i overskud, som vi skal have brugt. Har nogen en god idé?” Så siger en, at vi er i bund med lim, eller vi mangler en stol. Det er ikke dårlige idéer, men det er uhensigtsmæssig planlægning.«

Incitament til afbrænding

Kommunernes forening, KL, mener, at det er »en dårlig måde at styre på«.

»Hvis vi bruger mindre det ene år, burde vi have mulighed for at bruge mere året efter. Ikke fordi vi skal øge det offentlige forbrug, men fordi man ikke skal sidde og spekulere i, om man køber noget i december eller januar,« siger KL-formand Martin Damm (V), der i økonomiforhandlingerne med regeringen vil foreslå, at budgetloven bliver mere fleksibel.

V-regeringen har pålagt kommunerne at spare 1 pct. om året i et omprioriteringsbidrag, og sammen med flygtningeudgifter presser det kommunernes økonomi hårdt, siger Kurt Houlberg, programchef hos Kora:

»Samtidig betyder budgetloven, at kommunerne risikerer at blive straffet, hvis de overfører ubrugte penge fra år til år, og det giver et incitament til at brænde penge af i slutningen af året.«

I 2012 advarede borgmestre om, at budgetloven ville øge tendensen til »benzinafbrænding«. Det afviste Claus Hjort (V) dengang som en »helt sindssyg« tankegang. I dag er han finansminister og udtaler skriftligt, at han ikke kan genkende det billede, som undersøgelsen tegner:

»Budgetloven er et sundt princip, som understøtter, at såvel stat, kommuner og regioner overholder deres budgetter. Det er ikke noget nyt, at budgetterne skal overholdes, men det er nyt, at kommunerne gør det.«