Fakta: Historisk palæ var ejet af kongen
Luksuslejligheder er ødelagt i brand i det indre København.
Branden i Stormgade i København mandag morgen hærger en ejendom fra 1687.
- Holsteins Palæ blev opført i 1687 for hofmarskal Henning Ulrich von Lützow.
- Palæet blev i 1725 overtaget af J. G. von Holstein, hvis søn, J.L. Holstein, overtog det i 1740.
- I 1827 blev det erhvervet af Frederik 6.
- For et par år siden rykkede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ud, hvorefter selskabet Freja overtog palæet.
- Det er nu under ombygning og omdannes til luksuslejligheder til mellem 6 og 12 millioner kroner stykket.
- Fire nyrenoverede lejligheder er berørt af branden, oplyser Artha Ejerlejligheder.
- Planen var, at beboere skulle flytte ind 1. april.
Kilder: Den Store Danske, dr.dk